AI praktiske værktøjer og viden til hverdagen – både konkret og strategisk

AI – fra tech-hype til reel værdi på arbejdspladsen

Her på siden har jeg samlet mine populære 1 og 2-minut guide- og inspirationsvideoer til at gøre AI jordnært og lavpraktisk.

Jeg deler dem ofte inde på min LinkedIn side, der har godt 30.000 følgere, ligesom du kan finde indholdet på min YouTube kanal.

I mine øjne er der alt for meget hype i forhold til kunstig intelligens. Når jeg holder foredrag og workshops for virksomheder og kommuner om AI, er mit fokus altid, hvordan de/vi gør det jordnært og handlingsorienteret.

Det er på tide at gå fra hype til hverdag!

Arte Booking
AI - hvornår giver det mening at bruge, og hvornår gør det ikke?

AI – hvad er det godt og mindre godt til?

I denne 1-minuts video forklarer jeg, hvad AI er godt at bruge til, og hvornår det giver mindre mening.

På grund af al hypen er det som om, at kunstig intelligens er blevet svaret på alting, men vi skal huske, at det fortsat blot er en maskine, der følger mønstre.

Det betyder derfor også, at AI som regel er virkelig godt at anvende til opgaver præget af en høj grad af gentagelse / mønstre.

AI - FÅ ET FÆLLES SPROG på 1 minut

AI – få et fælles sprog

I denne 1-minuts video forklarer jeg, hvorfor det er så vigtigt, at I får et fælles sprog for AI i jeres organisation.

Der er rigtig mange misforståelser derude, når det kommer til, hvad kunstig intelligens egentlig er for en størrelse. Det kan gøre det vanskeligt at vurdere, hvad I helt jortnært kan bruge det til.

Derfor har jeg lavet denne korte video for at bidrage til at etablere et fælles sprog omkring AI i jeres virksomhed eller kommune.

GENERATIV AI forklaret på 1 minut - ChatGPT, Copilot, Midjourney m.fl.

AI – ChatGPT, Copilot og generativ AI

I denne 1-minuts video forklarer jeg, hvorfor generativ AI værktøjer som ChatGPT og Copilot pludselig er blevet så populære.

Kunstig intelligens er langt fra noget nyt. Vi har udviklet på teknologien i over 50 år, men pludselig er det gået rigtig stærkt, fordi vi nu ikke kun kan bruge AI til stavekontrol, men fx. også til at skrive ting.

Denne særlige gren af kunstig intelligens kalder man for generativ AI, og jeg forklarer i videoen, hvad det så egentlig vil sige i praksis.

KAN DU STOLE PÅ AI ? - forklaret på 1 minut

AI – kan vi stole på kunstig intelligens?

I denne 1-minuts video forklarer jeg, om den udbredte skepsis i forhold til AI er berettiget eller ej.

Det er vigtigt at bruge kunstig intelligens med vores egen sunde fornuft, da den bl.a. er det, som adskiller os fra en maskinen. Vi kan tage menneskelig stilling til de informationer, vi bliver præsenteret for.

AI kan skabe resultater præget af bias, og den kan ligefrem hallucinere. Hvad det vil sige, forklarer jeg i videoen her.

AI og GOD LEDELSE i 2025 - forklaret på 1 minut

AI – hvad er det god ledelse, når det kommer til kunstig intelligens?

For at få succes med AI i hverdagen er det helt afgørende, at man som ledelse har styr på både sin strategi og storytelling.

I denne video forklarer jeg, hvorfor tryghed er mindst ligeså vigtigt som den teknologi, I bruger, hvis I skal lykkes med at gøre AI til et værktøj, der for alvor skaber værdi i hverdagen.

Det handler om at blive skarp både rent strategisk og i forhold til jeres historiefortælling omkring AI i organisationen.

AI AGENTER forklaret på 1 minut

AI – agenter bliver det helt store i 2026 og 2027, men hvad er det egentlig?

Jeg er slet ikke i tvivl om, at I agenter bliver det helt store i 2027 og 2028. Det er en mindre revolution indenfor kunstig intelligens.

AI agenter er skiftet fra, at du fortsat skal lave en del manuelle ting, til, at du pludselig kan gøre selv mere komplekse processer fuldstændig automatiserede med AI.

Det kunne være at planlægge møder i organisationen; håndtere svar på dine e-mails; lave personaliseret outreach og meget andet.

AI og MARKETING i 2025 - forklaret på 1 minut

AI og marketing – den vigtige forskel på at skabe mere og bedre

For at få succes med AI i forhold til marketing og kommunikation er det helt afgørende, at du fokuserer på at skabe bedre frem for mere.

AI kan hjælpe dig med at automatisere og skalere din markedsføring, så du kan fokusere på strategien og at skabe noget grundindhold af høj kvalitet.

Desto mere indhold, der er derude, desto vigtigere bliver det, at du formår at skille dig ud i kraft af kvalitet og relevans.

Share This