Foredrag der flytter noget

Det er software og systemer, som kan udføre opgaver, der ellers hidtil har krævet menneskelig intelligens. Det betyder, at vi kan sætte maskiner til at lære, ræsonnere, genkende mønstre og træffe beslutninger.

Alt dette sker imidlertid fortsat som maskinelle processer. Der er på ingen måde tale om, at vores computere har fået bevidsthed, eller at døde objekter pludselig er blevet empatisk eller filosofisk reflekterende.

AI er noget, vi har kendt til og bygget i mange årtier efterhånden. Jonathan Løw var medstifter af én af Danmarks førende generativ AI-virksomheder tilbage i 2018. Den hed JumpStory og bygede en platform, som kunne skabe tekst og billeder baseret på de data, den var trænet på.

Forskellen på den slags teknologi og så traditionel AI er, at hvor klassisk AI genkender mønstre, sorterer data og laver forudsigelser, så kan disse nye generativ AI-værktøjer (JumpStory, ChatGPT, Copilot etc.) skabe nyt indhold ud fra dens træningsdata og input.

Det er der ikke ét rigtigt svar på, men i mine +10 års arbejde med området i praksis har jeg erfaret, at det mest afgørende er vores tænkning. Vi skal forstå, at AI med lethed kan skabe mere indhold og flere processer, men ikke altid bedre indhold og processer.

Derfor skal vi kigge på vores organisation og nuværende måde at gøre tingene på og så huske, hvor AI normalt er bedst – dvs. til at automatisere rutineopgaver, optimere sagsbehandling, analysere store datamængder etc.

Det korte svar er nej, men det afhænger naturligvis af jeres ambitioner med AI. Hvis I vil starte i det små, så brug standardværktøjer som Copilot (hvis I allerede bruger M365) eller Google Gemini.
Disse værktøjer kan hjælpe jer med referater, at skrive e-mails, brainstorms og lignende.
Derudover foreslår jeg altid, at I starter med at identificere ét konkret problem og løser dette med AI. Det kunne være: ”Vi bruger i organisationen for lang tid på at dokumentere møder.”

Formålet med EU's omfattende AI-lovgivning, som benævnes AI Act, er at sikre systemer og derfor i sidste ende mennesker.

Den kategoriserer de forskellige måder at bruge AI på efter risiko, og så kræver den af både kommuner og virksomheder, at de ikke bruger ulovlige AI-systemer. Derudover skal de garantere, at deres højrisiko-AI (det kunne være til ansættelse eller myndighedsudøvelse) altid lever op til EU Act’s klare krav om gennemsigtighed.

Endelig kan du, hvis du arbejder i det offentlige, altid holde øje med de vejledninger og etiske principper, som udstikkes af Digitaliseringsstyrelsen.

Dette er den klassiske hype-udlægning af kunstig intelligens, som man oplever i disse år, når det gælder alt fra jobmarked til menneskehedens endeligt.

Der er penge og overskrifter i at skabe frygt, så det handler i stedet om at være jordnær og pragmatisk i din tænkning.
AI er en teknologi, der får stadigt større impact, men den kommer ikke til at fjerne brancher. Den kommer til at ændre dem, og det gælder derfor også de enkelte jobs.

Vi skal bruge kunstig intelligens til at automatisere opgaver frem for jobs. Derfor handler det ikke om at skifte branche, men tage AI alvorligt og sætte dig ind i, hvordan du kan bruge det i din hverdag. På den måde vil du forblive attraktiv i forhold til de mennesker, der nægter at bruge AI eller ikke sætter sig ind i, hvordan det kan gøre dem mere effektive.

Der er flere måder at håndtere medarbejderes skepsis i forhold til AI. Det vigtigste for at sikre tryghed er, at du har fokus på en kombination af gennemsigtighed og medindflydelse. Når vi mennesker er skeptiske, handler det ofte om, at vi ikke føler os set, hørt og forstået. Det er også derfor, at min virksomhed hedder ’Listen Louder’.

I forhold til AI så kommunikér klart, hvad I vil med AI. Involver medarbejderne i denne proces og sørg for, at de gør AI til løsningen i samarbejde med jer. Det er forskellen på at have medarbejdere, der er forandringsparate og forandringsskabende.

Det gælder altid, når vi taler AI og jura, at det juridiske ansvar ligger hos jer. Hvis eksempelvis en chatbot i en kommune giver borgeren et forkert svar, så er det kommunen, der er ansvarlig.

Derfor bør man som udgangspunkt primært sætte sine AI-chatbots til at henvise til allerede godkendte tekster på jeres website frem for at bede dem om at give juridiske tilsagn, den selv formulerer.

Da jeg skrev AGENTBOGEN i 2025, var AI-agenter fortsat noget, vi primært talte om. Et år senere er det på alles læber, og i 2027 kommer det helt store gennembrud.
Det gør det, fordi AI-agenter kan noget, som vores eksisterende AI længe har manglet.

Nemlig evnen til at arbejde selvstændigt, træffe egne beslutninger og udføre komplekse opgaver med et bestemt mål for øje.
Hvor eksempelvis ChatGPT svarer passivt på dine spørgsmål, så sørger agenter selv for planlægningen, sætte delmål etc.

Samtidig kan de kobles på jeres eksisterende systemer (Outlook, CRM osv.) og udføre handlinger i disse såsom at sende e-mails, opdatere kundedatabaser, booke møder osv. osv.

Shadow AI, eller på dansk skygge-AI, vil sige, at medarbejderne bruger AI-værktøjer på jobbet, som ikke er godkendt fra virksomhedens eller kommunens side.

Det kan give problemer, for hvis man f.eks. bruger en ikke godkendt app til at tage mødereferater, så risikerer disse data at havne i de forkertes hænder.

I kan håndtere shadow AI enten ved, at I indfører et forbud imod AI-værktøjer, der ikke er godkendt fra ledelsens side, eller I kan opstille regler, hvor man i disse ikke-godkendte værktøjer kun må bruge data, der ikke er interne og fortrolige (det kunne være offentligt tilgængelige rapporter og lignende).