Ikke desto mindre har Coronakrisen på forunderlig vis reaktualiseret og revitaliseret nogle af de tanker, som jeg kan huske, at jeg gjorde mig på de humanistiske gange i Aarhus tilbage lige før årtusindskiftet.

Det hele handler om frygt og angst. To uundgåelige dimensioner af det at være menneske – naturligvis i varierende grad. For tiden fylder frygten meget hos mange, og Coronatiden er særlig, fordi frygten er blevet kollektiv. Den fylder hos den unge, der ikke vil smitte den ældre; hos forældre der er bange for de små, og hos bedsteforældre der kan opleve frygt både på egne og andres vegne.

Som virksomhedsejer kan den fylde både privat og professionelt. Privat som beskrevet ovenfor. Professionelt i forhold til at måtte afskedige medarbejdere og i sidste ende lukke forretningen.

Det store spørgsmål er så, hvordan vi som mennesker bedst lever med denne frygt og angst, og hvor der selvfølgelig findes forskellige forretningsmæssige styreværktøjer til at håndtere usikkerhed med, så er det i høj grad også et psykologisk og, vil jeg vove at påstå, filosofisk spørgsmål.

Der er skrevet rigtig meget stor litteratur både om og med afsæt i angst og frygt. Da jeg i sin tid studerede, fyldte især de græske filosoffer meget i mit tankefelt, og ikke mindst stoicismen havde en stor plads i mit hjerte.

I stoicismen lærer vi som mennesker, at vi skal lære at adskille følelser og fornuft, udøve selvkontrol og udelade følelsesmæssig involvering, da valg skal træffes ud fra fornuften alene. Det kommer sig også deraf, at man som menneske bør møde modgang og kriser med fasthed og koldblodighed.

Denne stoiske ro har verden brug for mere end nogensinde før. I min egen lille virkelighed som stifter af en virksomhed med 22 medarbejdere, forsøger jeg i denne tid at bevare roen. I stoicismen har man erkendt, at menneskelige frygt ofte er funderet i følelser, der løber løbsk, og som vi ikke i tilstrækkelig grad har forholdt os pragmatisk til.

I mit eget tilfælde bunder frygten for at fejle med min virksomhed i en dybere og mere grundlæggende angst for den skam, som der kan være forbundet med at gå konkurs med et firma og måtte fyre alle ansatte. Det kan føre til udskamning, skyld og tab af ansigt.

Selvom jeg også er et handlekraftigt individ, som i mange situationer evner at handle med fasthed og koldblodighed, så rummer jeg også de emotionelle strømninger, der kan forcere mig til at træffe de forkerte beslutninger baseret på frygt frem for rationalitet.

Disse strømninger kan være særligt kraftfulde i en tid, hvor usikkerheden er stor. Hvor længe varer krisen? Løber vi tør for penge? Bliver jeg nødt til at fyre medarbejdere, jeg holder af? osv.

Stoicismen vil her indvende, at så længe disse følelser og denne frygt gøres bevidst og konkret, så kan den mødes med en anden form for ro. Sat på spidsen har nærmest alle scenarier og mulige udfald, som vi forbinder med angst eller frygt, en konstruktiv handlemulighed, der kan genskabe ro eller orden. Det handler altså om at fokusere på de ting, vi rent faktisk kan kontrollere, og lade de andre være. Som den græske filosof og stoiker Epictetus udtrykte det: ”Desto mere vi lægger vægt på ting udenfor vores kontrol, desto mindre kontrol har vi.”

I dette øjeblik, i dette nu, læser du dette debatindlæg. Du er i et nu, som du altid vil kunne håndtere. Fremtiden er udenfor din kontrol, men det behøver du ikke at lægge vægt på. I stedet kan du koncentrere dig om de problemer, du har erkendt, og som du kan gøre noget ved. De kræver din fasthed og koldblodighed, og deri ligger også muligheden for læring og en dybere menneskelig erkendelse.

En perle kan ikke pudses uden friktion, ligesom et menneske ikke kan udvikles uden modstand.

Indlægget Coronakrisen har gjort mit universitetsstudie brugbart med 20 års forsinkelse blev vist første gang den Jonathan Løw.

Det tricky ved succesfuld innovation er, at vi på den ene side skal trække på al vores erfaring og professionelle viden, men samtidig skubbe denne viden til side for virkelig at kunne udfordre status quo.
Dette skyldes, at vi som mennesker vokser op og konstant bliver klogere på verden. I hvert fald dele af den. Derudover gennemgår de fleste af os et uddannelsessystem, hvor vi lærer, at der til et givent spørgsmål hører et givent svar. Når vi bliver gode til at lære disse svar, så får vi også gode karakterer. Ergo tilegner vi os ny viden og bliver belønnet for det.

Udfordringen er imidlertid, at der med denne tilegnelse af viden samtidig går nysgerrighed tabt. Vores nybegyndersind bliver sløvt.

Forskere har dokumenteret dette igennem en lang række spændende forsøg – eksempelvis papirclips-eksperimentet. I papirclips-eksperimentet fulgte forskerne en gruppe af mennesker fra 3 år, og indtil denne gruppe nåede de 30. I den mellemliggende periode gik man bl.a. hvert tiende år ind og stillede gruppen præcis det samme spørgsmål:

Hvor mange forskellige måder, kan du forestille dig, at en papirclips kan anvendes på?

Hver deltager skulle komme med sine individuelle bud, ligesom man lod deltagerne arbejde sammen i grupper og se, om mængden af idéer blev forøget. Resultaterne var tankevækkende.

Dels viste det sig, at grupper er mere kreative end individer. Dette kan næppe komme bag på ret mange. Som den amerikanske basketballstjerne Michael Jordan har udtrykt det: ”Individer vinder kampe. Teams vinder mesterskaber”.

Men det viste sig samtidig, at vores evne til at forestille os alternative bud på virkeligheden radikalt svækkes med alderen. Faktisk bliver vi så meget dårligere til at forestille os andre udgaver af virkeligheden, at selvom vi starter som små børn med at kunne komme med hele 200 forskellige måder, en papirclips kan anvendes på, så er dette tal nede på under 10, når vi er i slut 20’erne. Og hvilke mennesker er det nu, at I ansætter? Ja – det er dem på slut 20 og opefter.

Er mit budskab så, at vi skal begynde at ansætte børn frem for voksne til at styre vores forretningsudvikling og innovation? Naturligvis ikke. Men vi skal hjælpe vores medarbejdere kan at genfinde deres begyndersind. Succesfulde forretninger forudsætter nemlig kombinationen af tre ting: Forundring. Forandring. Forretning.

Dette kræver en kultur, som dels er opmærksom på dette og dels understøtter medarbejdernes ønske om at komme op med radikalt nye forretningsmodeller og innovationer. Vejen dertil går igennem genoptagelsen af begyndersindet. Som den buddhistiske munk Shunryū Suzuki formulerer det:

”If your mind is empty, it is always ready for anything. It is open everything. In the beginner’s mind there are many possibilities. In the expert’s mind there are few.”

Indlægget Forundring. Forandring. Forretning. blev vist første gang den Jonathan Løw.

Jonathan Løw – En aktiv debattør omkring iværksætteri

Den danske iværksætter Jonathan Løw hører iblandt de mest toneangivende i iværksætterdebatten i Dannark. Han har været ude og dele sine personlige erfaringer med iværksætteri på godt og ondt, og han har diskuteret med flere kendte danske entreprenører i forhold til, hvordan man kan gøre iværksætteri til andet og mere end bundlinje og arbejde i døgndrift. Derfor var jeg nysgerrig på at høre fra Jonathan Løws egen mund, hvorfor Løw så ofte blander sig i debatten herhjemme.

“Jeg kan nok bare ikke lade være. Derudover brænder jeg for, at flere danskere oplever glæden ved at starte deres eget. Ja, det er hårdt til tider, men det er også enormt meningsfyldt og livsbekræftende”, fortæller Jonathan Løw, der bl.a. i et stort interview med internetmediet Ræson kom med gode bud på, hvordan vi får flere lønmodtagere til at tage springet.

Jonathan Løw har de sidste tre år primært ernæret sig som foredragsholder samt udgivet flere bøger, der er blevet bestsellere. Eksempelvis Gurubogen hvor Løw rejste rundt og interviewede 100 førende iværksættere og ledere fra hele verden.

Et nyt hjertebarn – JumpStory

Imidlertid er det ikke kun foredrag, som Jonathan Løw regner med at skulle fylde tiden ud med i fremtiden, da han også er medstifter af en ny virksomhed med fokus på markedsføring og kunstig intelligens – JumpStory:

“JumpStory er blevet kaldt ‘Netflix for billeder’, og vi er sat i verden for at gøre det langt nemmere at finde det perfekte billede til ethvert formål. Musik og fotos er de to eneste sprog i verden, der er universelle, og det er også de to formsprog, der kan fremkalde flest følelser hos os mennesker. Derfor er det vigtigt, at vi gør endnu mere for, at de også digitalt kan komme ud og blive nemt tilgængelige for folk”, mener Jonathan Løw, der sammen med kollegaen og vennen Anders Thiim Harder står bag JumpStory.

Med etableringen af JumpStory bruger Jonathan Løw mindre og mindre tid på hans eksisterende virksomhed Listen Louder, der også var titlen på hans første bestseller fra 2014.

“Jeg har prøvet at være nede og vende med stress, så jeg tager spørgsmålet omkring balance i livet meget seriøst. Jeg tror ikke på, at man kan have to fuldtidsstillinger, og derfor prioriterer jeg JumpStory lige nu, om end jeg stadigvæk holder foredrag og workshops i ny og næ, når folk spørger, og jeg kan finde tiden”, forklarer Jonathan Løw.

Det kræver kun én dollar at starte op

Jonathan Løw har også været blogger i en række år for både de største danske business-medier og på iværksætter-hjemmesiden Amino. Her har han fx. skrevet om, hvordan man starter en virksomhed op for blot én dollar. Et af de mest læste indlæg på Amino netop nu. Netop tanken om, at man ikke behøver at satse alt fra dag ét, er et mindset, som Jonathan Løw håber, at mange flere til tage til sig.

“Idéen om at gå all-in fra starten af og risikere alt tiltaler nogle, men langt fra alle. Jeg tror på, at vi skal gøre det mere overskueligt at prøve iværksætteri af i det små, så folk kan få smag for det, inden de behøver at kaste alt andet bort. Mod er ikke nødvendigvis noget, man har. Det kan også være noget, man opbygger over tid”, mener Løw.

Derudover opfordrer Jonathan Løw til at have det lange lys på, for iværksætteri er ifølge ham ikke en sprint, men et maratonløb. Det er okay, at der er indlagte sprint undervejs, blot de ikke ligger hele tiden, som han forklarede i et interview med Stiften.dk for et års tid siden.

Netværk er altafgørende

Jonathan Løw bliver ofte spurgt, hvordan han har opbygget så omfattende et netværk. Han bliver fulgt af flere end 26.000 mennesker på LinkedIn og cirka halvdelen på Facebook. Derudover kender Jonathan Løw erhvervsfolk i flere end 20 forskellige lande og har eksempelvis samlet toppen af poppen i flere af sine bøger i form af folk som Simon Sinek, Edgar Schein, Tom Peters, Brian Chesky, Henry Mintzberg, Otto Scharmer, Joichi Ito, Guy Kawasaki, Seth Godin og mange flere.

Ifølge Jonathan Løw handler det om, at man er meget bevidst om, hvad man beder andre folk om.

“Jeg kender mange mennesker. Derfor bliver jeg tit bedt om at introducere iværksættere, som jeg møder, for andre personer eller virksomheder. De vil som regel have, at jeg introducerer dem for en person eller virksomhed, som er meget kendt eller efterspurgt, og som kan hjælpe deres virksomhed. Selvfølgelig vil jeg gerne hjælpe.Jeg plejer altid at spørge den person, som de gerne vil introduceres for, om de har lyst til at møde personen frem for bare at introducere dem uden at spørge først. De fleste siger, at de gladeligt vil hjælpe en iværksætter-kollega”, forklarer Jonathan Løw.

Ifølge Jonathan Løw er der et tydeligt mønster i, hvordan det fungerer med hans netværk og netværk i det hele taget.

“Når jeg introducerer to mennesker for hinanden, så plejer den, som ønskede introduktionen, altid at bede om noget stort. For mange mennesker starter det med, at de spørger om, de kan aftale en 30 minutters samtale. Der er nok mange, som vil sige: ”Hvad? Det er da en lille tjeneste.” Nej, det er en stor tjeneste for travle mennesker. Husk, at tid ofte er den mest værdifulde vare.”

Derfor anbefaler Jonathan Løw altid at starte med en lille forespørgsel. Ifølge Løw skal man huske på, at man bliver introduceret for én, som man ved får den slags forespørgsler hele tiden, men alligevel har tilbudt sin hjælp. Spørg derfor kun om én ting og bed bare om at få svaret på mail. Hvis du har tre spørgsmål, så stil dem via e-mail i stedet for at tvinge personen til at ringe sammen.

“Jeg ved godt, at vi alle håber på at skabe en stærk relation, og at vi derfor gerne vil snakke med den nye forbindelse med det samme over telefonen. Men start langsomt, foretag små forespørgsler og opbyg en relation over tid.”

Jonathan Løws gode iværksætter-kollega David Cohen, som er manden bag verdens førende internet-startup accelerator Techstars, har lavet en lille oversigt over, hvor stor en forespørgsel er for travle mennesker:

Lillebitte = Et e-mailsvar, 1 eller 2 simple spørgsmål i en kort e-mail

Lille = E-mailsvar, 3-5 spørgsmål i en længere e-mail

Mellem = 15 minutters opringning

Stor = 30 minutters opringning

Kæmpestor = personligt møde

Det handler altså om at starte småt og så bygge op over tid for til sidst at kunne spørge om det “kæmpestore”.

Jonathan Løw: “Vi skal ikke hylde fejl, men læring”

Jonathan Løw tror ikke på den trend, der er kommet omkring at hylde fejl. Faktisk mener Løw, at det er decideret tåbeligt, for i virkeligheden ønsker vi alle at begå så få fejl som muligt. Jonathan Løw forstår imidlertid godt, hvad der egentlig menes og opfordrer derfor til, at vi i stedet taler om læring. På den måde flyttes fokus fra, hvem der måtte have begået en fejl, til hvad vi alle sammen kan lære af den, og hvis man først bliver rigtig god til at lære, så bliver man også en succesfuld medarbejder eller iværksætter, mener Jonathan Løw.

Han har selv lært utrolig meget igennem sine snart 20 år som iværksætter og deler til sidst i dette interview tre af de største læringer med mig og dig som læser:

1. Du ved aldrig, hvad kunden vil have

Ifølge Jonathan Løw er vi som mennesker alt for stædige, når det kommer til at tro på, vi har ret. Det gælder også iværksættere, og den første “dødssynd” er derfor iværksætterens urokkelige tro på, at han eller hun forstår, hvem kunderne er, hvad de har brug for og hvordan man sælger til dem.

“Enhver udenforstående vil vide, at på en startup-virksomheds første dag har den ingen kunder, og medmindre iværksætteren er en sand ekspert på sit felt, kan han eller hun kun gætte sig til, hvem kunderne er, hvilke problemer der kan opstå, og hvilken forretningsmodel der er mest hensigtsmæssig. På førstedagen er en startup et trosbaseret initiativ bygget på gætværk”, forklarer Jonathan Løw.

Imidlertid påpeger han, at den traditionelle tilgang til at starte virksomheder alt for ofte får iværksætterne til at tolke forretningsmodellers gætværk som fakta.

“Derfor begynder de alt for tidligt at designe produkter og bruge penge på designet m.v. i kapløbet om at blive de første på markedet. Alt sammen før de har snakket med en eneste kunde”, påpeger Jonathan Løw.

For at få succes skal iværksætteren derfor hurtigst muligt omsætte hypoteser og gætværk til fakta ved at komme ud af bygningen, spørge kunderne om hypotesen var korrekt og hurtigt lave om på det, der var forkert.

2. Sæt fokus på udførelsen frem for på hypoteser, testning, læring og gentagelser

Startup-kulturer fokuserer ifølge Jonathan Løw på at ”få det gjort og få det gjort hurtigt.” Derfor er det naturligt for lederne af ingeniør-, salgs- og marketingafdelingerne at tro, at de er hyret på baggrund af, hvad de allerede ved, og ikke ud fra hvad de kan lære. De regner med, at deres erfaring er relevant for det nye projekt, og alt, de behøver at gøre, er at bruge deres eksisterende viden omkring eksekvering – for den har virket for dem før.

“Mens etablerede virksomheder bruger forretningsmodeller, hvor man kender kunderne, problemerne og de nødvendige produktegenskaber, så skal startups operere i en afsøgningstilstand, mens de tester og beviser, om alle deres første hypoteser holder vand. De lærer af resultaterne af hver test, forfiner hypotesen og tester igen, alt sammen i søgningen efter en gentagelig, skalérbar og profitabel forretningsmodel”, påpeger Jonathan Løw.

I praksis starter startups med nogle hypoteser (gætværk), hvor stort set alle vil være forkerte. Derfor er det ifølge Jonathan Løw en falliterklæring af en forretningsstrategi at fokusere på eksekvering og levering af et produkt eller en service, som er baseret på de første, ikke-testede hypoteser.

“I modsætning dertil formoder den traditionelle produktintroduktionsmodel, at når man opbygger en startup-virksomhed, er det en trin for trin, fortløbende, eksekveringsorienteret proces. Hvert trin er en logisk udvikling, som kan nedskrives i et PERT-diagram (en projektledelsesteknik som kortlægger trinene og tiden der er nødvendig for projektudførelse) med milepæle og resurser til eksekvering af hvert enkelt trin. Men enhver, som nogensinde har taget et nyt produkt ud til nogle potentielle kunder, ved, at en god dag med kunderne er to skridt frem og et skridt tilbage. Evnen til at lære af de her fejltrin skelner en succesfuld startup fra dem, som ikke længere eksisterer”, forklarer Jonathan Løw.

3. At forveksle traditionelle jobtitler med hvad en startup virkelig har brug for at opnå

Jonathan Løws tredje og sidste råd handler om at sætte fokus på, hvad en startup virkelig har brug for at opnå frem for at tænke i jobtitler.

“De fleste startups har bare lånt jobtitler fra etablerede virksomheder. Men husk, at det er jobtitler i en organisation, som arbejder ud fra en kendt forretningsmodel. Titlen salgsafdeling i en eksisterende virksomhed afspejler et team, som hele tiden sælger et kendt produkt til en velkendt målgruppe med standardpræsentationer, kendte priser, betingelser og andre forhold. Startups har per definition få, hvis overhovedet nogen, af disse kendte elementer. De er faktisk ude og søge efter dem!”, pointerer Jonathan Løw.

“Fordi kunder, produktspecifikationer og produktpræsentationer kan skifte dagligt, må de daglige ledere i startups i de tidligere stadier have anerledes færdigheder end ledere i etablerede virksomheder, som sælger etablerede produkter eller produktlinjeudvidelser. Kravet om kundeopdagelse kræver folk, som har det godt med forandring, kaos og at lære af fejl, og som har det fint med at arbejde med risikofyldte, ustabile situationer uden at have en brugsanvisning”, mener Jonathan Løw, der derfor opfordrer til, at man rekrutterer langt flere entreprenante mennesker i sin organisation.

“De er ofte åbne over for at lære og opdage – meget nysgerrige, videbegærlige og kreative. De er nødt til at være ivrige efter at søge efter en gentagelig og skalérbar forretningsmodel. De skal være behændige nok til at klare daglige forandringer og til at ”operere uden en manual”. De skal evne at have flere forskellige kasketter på, ofte på én gang, og være komfortable med at fejre nederlag, når det fører til læring og iteration”, slutter Jonathan Løw.

Hvis du vil hente mere inspiration fra Jonathan Løw, kan du her på hjemmesiden læse gratis blogindlæg, downloade Jonathan Løws bøger samt tilmelde dig hans månedlige nyhedsbrev. Du kan også besøge Jonathan Løw på YouTube, hvor der ligger masser af foredrag, øvelser m.m. i videoformat. 

Indlægget Interview med Jonathan Løw – Iværksætteri er passion og panik på én og samme tid blev vist første gang den Jonathan Løw.

Jeg har op til sommerferien brugt en hel del tid på at kigge nærmere på blogs og debatindlæg på de største medier herhjemme, og mange af dem har én ting til fælles: De fokuserer på at kritisere og finde fejl hos dem, de ikke er enige med, og kommer sjældent med konkrete og konstruktive alternativer eller ros.

Jeg må tilstå, at jeg selv er faldet i denne kritikfælde og har brugt meget spalteplads på at problematisere forhold i samfundet samt enkelte gange også andre debattører eller iværksættere. Det er hver gang sket ud fra nogle holdninger, jeg tror på, men problemet er blot, at den slags meget sjældent ændrer noget som helst.

Når jeg fx kigger på debatsporene på min LinkedIn side, på Facebook og på eksempelvis politiske debatfora som, så er det meget sjældent, at vi reelt har lyttet til hinanden og virkelig er blevet klogere og er kommet frem til nye løsninger i fællesskab. Det var været kritik frem for konstruktivitet.

Hvad kan det skyldes? Er kritik mere sexet end ros?

#KarmaKeyboard

Jeg sidder lige nu i lufthavnen på vej på ferie til Madrid.

Jeg er kommet frem til, at jeg fremadrettet ønsker at bruge al min debatenergi på ALTID at forsøge at tale til positive følelser frem for negative. At fremhæve ’helte’ frem for ’skurke’.

Det er ikke altid, at det falder mig hverken nemt eller naturligt, så jeg har for min egen hukommelses skyld valgt at døbe tilgangen #KarmaKeyboard . I skal være velkomne til at kopiere hashtagget, hvis det også fungerer for jer.

Hver gang, jeg sætter mig til tasterne (keyboardet), vil jeg minde mig selv om det hashtag. Hvis jeg falder i kritikfælden, så vil jeg forsøge i stedet at se løsninger og lytte.

Bruge tasterne til at forsøge at forstå frem for at fremture.

Fra psykologien ved vi, at positive følelser er langt mere produktive end negative. Når vi mærker positive følelser og associationer, har vi en større tendens til at være mere inkluderende og mindre selvcentrerede, mens negative følelser indsnævrer vores fokus, nedsætter vores koncentrationsevne og svækker vores kognitive evner i nuet.

Der er mange forklaringer på dette, men én af dem er, at vores hjerne i mødet med negative påvirkninger svækker vores præfrontale cortex således, at vores amygdala kan tage over og gøre kroppen klar til en krisesituation.

Dette skifte favoriserer samtidig de automatiske vaner og tanker, hvilket du sikkert har oplevet, når du har været stresset eller angst og har erfaret, hvorledes dine evner til at udvise tålmodighed, empati og indoptage ny information bliver markant svækket. Noget af det samme sker, når vi sætter os ned og læser negative ytringer imod eller omkring os selv og andre. Det giver os muligvis en kortvarig følelse af velvære, hvis andre, vi er uenige med, kritiseres eller endda lægges for had, men på den lange bane virker det modsat. Det æder os op!

Du kender det måske fra dig selv, når du har haft negative følelser i forhold til et andet menneske. På den korte bane kan det give dig energi og kampgejst, men på den længere bane føles det ikke godt.

Derfor er det i mine øjne også usundt med en blogger- og debatkultur præget af negativitet, grøftegravning og det at gøre andre til skurke eller årsagen til problemer her i verden. Det betyder selvfølgelig ikke, at vi ikke fremover kan have gode og saglige debatter, men det bør vække til eftertanke i forhold til, om vi egentlig opnår, hvad vi gerne vil opnå, med den form, vi har valgt?

Tags: at lytte højere - bloggere - bloggerkultur - debat - debatkultur - karmakeyboard - lydhørhed

Del dette: [addtoany]

Jonathan Løw

Serie-iværksætter & foredragsholder

E-mail:
nysgerrig@listenlouder.dk

Telefon:
28 78 54 50

BOOK NU

Kategorier

• Autenticitet
• Bøger
• Branding
• Disruption
• Elitesport
• Find dit hvorfor
• Innovation
• Investering
• Iværksætteri
• Lean startup
• Ledelse
• Lyt højere
• Markedsføring
• Mindset
• Networking
• Nyheder
• PR
• Stress
• Trends

Indlægget Er kritik mere sexet end ros? blev vist første gang den Jonathan Løw.

For nyligt var jeg paneldeltager i programmet News & Co på TV2, hvor vi taler omkring højaktuelle emner i nyhedsstrømmen. I den forbindelse fik én af værterne, Søren Lippert, byttet om på ordene, så han i stedet for at stille en rumforsker spørgsmålet ”Er der liv i rummet?”, fik spurgt ”Er der rum i livet?”.

Sørens utilsigtede sprogblomst fik mig efterfølgende inspireret til at tænke over dette meget væsentlige spørgsmål: Er der rum i livet?

For tiden er to af de mest læste fagbogsforfattere herhjemme lægen Imran Rashid, der opfordrer til at slukke vores mobiltelefoner, og psykologen Svend Brinkmann, der foreslår at gå glip af noget mere. Begge taler de egentlig om Lipperts uventede filosofiske refleksion: Er der rum i livet?

Er der rum nok i arbejdslivet til, at vi også kan have det sjovt og grine sammen? Er der rum nok for vores sygeplejersker til blot at være til stede med patienterne og ikke hele tiden skulle stresse rundt? Er der rum nok i hverdagen til at nyde at se en film på Netflix eller lave lidt havearbejde?

Er der i min egen virkelighed som iværksætter rum nok til ikke at være iværksætter 24-timer i døgnet og ikke kun være iværksætteren og foredragsholderen Jonathan Løw, men også sønnen Jonathan, vennen J. Lo (som mine venner kalder mig) eller ”vuf vuf”, som min hund Esther benævner mig, når hun vil have min fulde opmærksomhed?

Min konklusion indtil videre er, at det er ganske meget med rum i livet, som det er med liv i rummet: Vi er nødt til aktivt at opsøge det.

Modsat liv i rummet så er den gode nyhed, at vi med sikkerhed kan finde eller måske nærmere skabe rum i livet, hvis vi ønsker det, men det kommer ikke af sig selv. Det kræver faktisk netop det store perspektiv på verden, som det også gør, når vi søger ud i fjerne egne af verdensrummet.

Hvis du virkelig ønsker rum i livet, så er du nødt til at træffe nogle klare og bevidste valg. 

Det har jeg eksempelvis selv gjort for nyligt ved at indføre én uges obligatorisk ferie hver måned. Jeg må tilstå, at jeg ikke altid overholder det 100%, men det er et privilegium ved at drive en virksomhed, der lige nu går rigtig godt og derfor tillader, at man kan tage den frihed.

Samtidig er det noget, jeg gør meget bevidst, fordi jeg tidligere har været sygemeldt med alvorlig stress, så hvis jeg ikke finder dette rum i mit liv, så ender jeg på et tidspunkt med at drive ud af kurs og miste mig selv.

Svaret på artiklens spørgsmål ”Er der rum i livet?” er derfor i mine øjne et JA med tilføjelsen: MEN det kræver, at du bevidst og aktivt finder og/eller skaber dette rum. Det tilbyder sig ikke blot af sig selv.

Hvorvidt der så også er liv i rummet, det vil jeg lade andre og langt mere kompetente mennesker end mig om at vurdere og undersøge.

Tags: balance - bevidste handlinger - bevidste valg - filosofi - imran rashid - listen louder - livsstil - livsværdier - news & co - rumforsker - rumforskning - søren lippert - svend brinkmann - tv2 - worklife balance

Del dette: [addtoany]

Jonathan Løw

Serie-iværksætter & foredragsholder

E-mail:
nysgerrig@listenlouder.dk

Telefon:
28 78 54 50

BOOK NU

Kategorier

• Autenticitet
• Bøger
• Branding
• Disruption
• Elitesport
• Find dit hvorfor
• Innovation
• Investering
• Iværksætteri
• Lean startup
• Ledelse
• Lyt højere
• Markedsføring
• Mindset
• Networking
• Nyheder
• PR
• Stress
• Trends

Indlægget Er der rum i livet? blev vist første gang den Jonathan Løw.

I langt de fleste organisationer vil den største disruption, de kan skabe lige nu, være at lære kunderne at kende som mennesker. Vi spilder alt for meget tid, kræfter og penge på at nå ud til mennesker, som vi alligevel ikke forstår. Vi skal disrupte vores mindset, når det kommer til at skabe stærke relationer.

af Jonathan Løw (direktør Listen Louder) og Henrik Meng (direktør Meng & Company)

Til en workshop for nyligt kom vi til at reflektere over spørgsmålet ”Hvor godt kender vores kunder egentlig deres kunder”? I fællesskab skulle vi hjælpe en salgsafdeling i en stor virksomhed med en opgave, der tilsyneladende lød på, hvordan de effektivt kunne skabe mere salg.

Som vi har oplevet det før, viste det sig imidlertid, at udfordringen var en helt anden. Dét stod klart, efter vi havde indledt workshoppen med at spørge, hvor godt denne virksomhed egentlig kendte sine kunder. Dvs. var key-account folkene klædt ordentligt på til opgaven, når det gjaldt firmaets vigtigste kunder?

Svaret var nej. De kendte deres kunders navne og ofte også deres uddannelse eller anciennitet, men det var så også det. Ingen vidste noget om deres liv, familier eller interesser. Deres fødselsdage og mærkedage … glem det! Ingen vidste ret meget, når det kom til stykket.

Var dette så et enkeltstående tilfælde? Svaret er nej. Faktisk oplever vi det ganske ofte, og det er tilfældet uanset, om vi er ude og arbejde med en succesfuld virksomhed eller en organisation i krise. Vi ved forbløffende lidt om de mennesker, vi allermest ønsker og har behov for at styrke vores relationer til.

Nøgleordet her er mennesker, for det er jo, hvad dine vigtigste kunder er – mennesker. Det kan godt være, at I kalder dem key accounts, stakeholders eller andre fine betegnelser, men det er mennesker af kød og blod. Uanset hvor meget I ellers taler om at være en ”B2B virksomhed”. Jeres kunder er mennesker, der alle har et behov for at føle sig hørt, forstået og søger en mening i det liv, de lever.

På workshoppen præsenterede vi deltagerne for et citat, som de umiddelbart havde svært ved at relatere til dagens salgs- og vækstagenda. Nemlig et udsagn fra den amerikanske marketing-guru Seth Godin:

“People want one thing more than anything else in the world. We want to be missed.”

Hvad har det Godin-citat at gøre med godt salg, tænker du nok? Rigtig meget svarer vi i så fald.
For uanset menneskers fornemme stillinger og rationelle efterrationaliseringer ovenpå købsbeslutninger så er vi mennesker alle sammen hamrende irrationelle væsner. Vi bruger det rationelle sprog til at forklare følelseshandlinger og udbrud, og vi søger i sidste ende noget så fundamentalt og ikke-rationelt som stærke relationer, kærlighed og følelsen af, at vi er gode nok og gør en forskel. Sagt meget kort: We want to be missed!

Vi vil savnes, når vi ikke er hjemme med familien, og vi vil savnes, når vi engang ikke er her længere. Den følelse er den mest kraftfulde i verden, og salg handler derfor om følelser. Men det er ikke den slags følelser, du kan manipulere dig frem til. Salg er ikke manipulation, men en oprigtig, ægte og hjertelig interesse for de mennesker, du gerne vil sælge dine budskaber og produkter eller services til.

Du kan først gøre dig forståelig og dermed skabe gode relationer, når du har forstået den eller dem, du kommunikerer til. Netop derfor er det så kæmpe et problem, hvis vi ikke kender vores kunder godt nok, og det gør vi alt for sjældent.

Til en anden workshop, vi havde arrangeret i fællesskab for en kunde, stod agendaen på ’disruption’. Vi skulle hjælpe dem med at disrupte deres marketing- og salgsstrategi, men nok engang viste det sig ikke at være der, skoen virkelig trykkede.
For hvordan kan man disrupte en sådan strategi, hvis man ikke i dybden kender de mennesker, man skal nå i sidste ende? Ikke som én eller anden dødssyg persona-model, men rent faktisk kender menneskene. Virkelig og oprigtigt interesserer sig for dem.

Svaret er, at det kan man heller ikke. Netop derfor var den egentlige disruption, som fandt sted på denne 2-dages workshop, en langt dybere interesse for de mennesker, vores kunde ville sælge sine produkter til. Det handlede mindre om nye idéer og mere om at styrke og revitalisere eksisterende relationer. At gøre dem, man havde svært ved at overbevise, til superstjerner i deres eget liv, ved at gøre det nemt for dem at fortælle gode historier videre til dem, de holder af. At sikre de kunne skabe en mening, så de ville blive savnet. Disrutionen her bestod snarere i at gøre sig til stakeholders for dem, de egentlig troede var deres stakeholders…

B2B, B2C? – Når det kommer til stykket, er vi alle snarere i H2H – Human to Human businesses.

Henrik Meng er stifter af Meng & Company. Han har en baggrund i salg, marketing og tværkulturel problemløsning. Henrik Meng er foredragsholder og konsulent med glimt i øjet og forfatter til en stribe bestsellere om begejstring i liv og samarbejde, ledelse og kundeoplevelser.

 

 

 Jonathan Løw er stifter af Listen Louder.
Han har en som marketingchef, online chef og startup-rådgiver. Jonathan Løw er foredragsholder og konsulent med passion for gode idéer og forfatter til flere bestsellere om innovationskultur, entreprenant tænkning og autentisk ledelse.

Tags: disrupt dit mindset - henrik meng - jonathan løw - kundeforståelse - kundeindsigt - kunder - listen louder - målgrupper - meng & company - mindset

Del dette: [addtoany]

Jonathan Løw

Serie-iværksætter & foredragsholder

E-mail:
nysgerrig@listenlouder.dk

Telefon:
28 78 54 50

BOOK NU

Kategorier

• Autenticitet
• Bøger
• Branding
• Disruption
• Elitesport
• Find dit hvorfor
• Innovation
• Investering
• Iværksætteri
• Lean startup
• Ledelse
• Lyt højere
• Markedsføring
• Mindset
• Networking
• Nyheder
• PR
• Stress
• Trends

Indlægget Hvor godt kender du egentlig dine kunder? blev vist første gang den Jonathan Løw.

Jeg må tilstå, at jeg er en smule stolt her til morgen 🙂 The GuruBook udkommer i dag på ét af verdens mest anerkendte forlag – Taylor & Francis. I bogen, der kan købes globalt fra dags dato, har jeg interviewet 45 af verdens førende ledere og innovatører omkring innovation, innovationskultur, disruption og lydhør ledelse. Bidragsyderne tæller eksempelvis:

• TOMS-stifter Blake Mycoskie
• Singularity University co-founder Salim Ismail
• Trend-guru Daniel Burrus
• Serie-iværksætter Sonia Arrison
• Ledelses-ikon Otto Scharmer
• og mange flere.

Bogen er IKKE blot en oversættelse af min danske bog GURUBOGEN. Den nye udgivelse er fyldt med helt nye og hidtil upublicerede artikler og interviews. På www.thegurubook.org kan du hente et gratis uddrag fra bogen. Du kan også møde bogens 45 prominente bidragsydere, ligesom der er direkte link til Amazon, hvor bogen kan købes som paperback, e-bog og hardcover. The GuruBook er på 198 sider og på engelsk. Gode hilsner Jonathan. 

Tags: blake mycoskie - bogudgivelse - brian chesky - business - gurubook - innovation - iværksætteri - jonathan løw - ledelse - mette lykke - simon sinek - taylor & francis - the gurubook

Del dette: [addtoany]

Jonathan Løw

Serie-iværksætter & foredragsholder

E-mail:
nysgerrig@listenlouder.dk

Telefon:
28 78 54 50

BOOK NU

Kategorier

• Autenticitet
• Bøger
• Branding
• Disruption
• Elitesport
• Find dit hvorfor
• Innovation
• Investering
• Iværksætteri
• Lean startup
• Ledelse
• Lyt højere
• Markedsføring
• Mindset
• Networking
• Nyheder
• PR
• Stress
• Trends

Indlægget Ny bogudgivelse – The GuruBook blev vist første gang den Jonathan Løw.

Har dine medarbejdere nogensinde mødt de kunder eller brugere, I gør en forskel for?

For nogle år siden læste jeg to vildt inspirerende bøger, som jeg siden har oplevet effekten af igen og igen. Den første var Leader’s Eat Last af den amerikanske ledelsesekspert Simon Sinek og den anden Give and Take af Wharton Management School-professor Adam M. Grant.

Begge bøger refererer en lang række studier omkring, hvad der opbygger moral og øger performance i organisationer. I alle disse studier går én ting igen: Penge kan motivere på den korte bane, men de menneskelige relationer og føles af teamspirit er altafgørende.

Jeg er begyndt at arbejde med et koncept, jeg forventer mig meget af i fremtiden for dem, jeg laver det sammen med. Idéen er at facilitere møder & events imellem de kunder eller brugere, man har gjort en forskel for, og så organisationens medarbejdere.

Nu tænker du måske, at du ikke arbejder i en hjælpeorganisation, som redder menneskeliv, og at det derfor ikke er relevant for jeres ansatte at møde dem, I hjælper. Men tænk igen.

Det afgørende er ikke, hvad I laver, men følelsen der opstår, når I sidder ansigt-til-ansigt med dem, I har gjort en forskel for. Det kan have været en stor eller en lille forskel alt efter jeres produkt og relation. Det er ikke det afgørende. Det centrale er, at I rent faktisk organiserer og faciliterer disse møder.

Der er flere forskellige måder at gøre det på. Jeg hjælper en større international analysevirksomhed, og i deres tilfælde er det blevet til en række ”Mød kunderne”-seminarer, hvor alle medarbejderne er samlet for at høre om den impact, deres arbejde har haft for deres kunder og nogle gange også disse kunders kunder. Responsen efterfølgende har været fantastisk.

I andre tilfælde har jeg bidraget til at facilitere, at man samler ledelsen fra de forskellige afdelinger i virksomheden til en kort event med nøglekunderne, og disse ledere har siden på passioneret vis delt deres oplevelser fra møderne med de øvrige medarbejdere.

Det handler grundlæggende om tre ting:

• At skabe mening
• At udvikle mennesker
• At udvikle relationer.

Evnen til at skabe mening er fuldstændig fundamentalt i fremtidens hårde konkurrence. De organisationer, hvor man føler sig stærkest samlet omkring et større formål, vinder. Konkurrencen udefra udgør en trussel, og derfor er det desto vigtigere, at truslerne ikke kommer indefra.

Hvor man historisk har hyldet intern konkurrence, så står vi overfor en fremtid, hvor den interne konkurrence er skadelig nærmere end gavnlig. I stedet bør dit fokus som leder være rettet på at skabe mening løbende – ikke kun til én årlig event. Jeres fokus på ’hvorfor’ er mindst ligeså vigtigt som jeres processer (’hvordan’) og jeres organisationsdiagram (’hvad’).

Med Simon Sineks ord:

“When people have to manage dangers from inside the organization,
the organization itself becomes less able to face the dangers from outside.”

Limen til at binde folk tæt sammen er at udvikle dem som mennesker samt at udvikle deres relationer – til hinanden og til kunderne. Det kræver en ledelse, der tager sig af deres hvorfor før alt andet.

Simon Sinek får igen de sidste ord:

”Every single employee is someone’s son or someone’s daughter.
Like a parent, a leader of a company is responsible for their precious lives.”

Tags: forandringsskabende - jonathan løw - listen louder - mindset

Del dette: [addtoany]

Jonathan Løw

Serie-iværksætter & foredragsholder

E-mail:
nysgerrig@listenlouder.dk

Telefon:
28 78 54 50

BOOK NU

Kategorier

• Autenticitet
• Bøger
• Branding
• Disruption
• Elitesport
• Find dit hvorfor
• Innovation
• Investering
• Iværksætteri
• Lean startup
• Ledelse
• Lyt højere
• Markedsføring
• Mindset
• Networking
• Nyheder
• PR
• Stress
• Trends

Indlægget Mød de mennesker I gør en forskel for blev vist første gang den Jonathan Løw.

Ifølge internationale ledelsesguruer som Tom Peters, Simon Sinek og Edgar Schein er lydhørhed den vigtigste lederegenskab i fremtiden. Jeg vil supplere med at sige, at evnen til at lytte højere ligeledes er helt afgørende, hvis du vil forbedre dig som sælger, marketingansvarlig eller innovatør. Spørgsmålet er derfor, hvilken slags lytter, du er?

Ligesom personprofiler kan give et indblik i en medarbejders styrker og svagheder, så kan din lytteprofil fortælle dig noget om, hvad du fokuserer på i din kommunikation, og hvor der måske er plads til forbedring.
Det gælder eksempelvis din evne til at lytte for at lytte frem for at lytte for at svare.

Jeg har givet mit bud på fire slags lytteprofiler nedenfor. Det er ikke sådan, at du kun kan være én af dem. Mange af os besidder flere af disse karaktertræk og tendenser.Del meget gerne din egen lytteprofil her i kommentarsporet og del dine erfaringer med, hvordan du eventuelt måtte være blevet bedre til at lytte højere igennem den feedback, du har fået fra andre, eller den øgede selvindsigt, du har opnået igennem livet. På forhånd tak.

Den handlingsorienterede lytter

• Foretrækker budskaber og dialog der er præcis, kortfattet og effektiv.
• Bliver umålmodig og frustreret hvis kommunikationen ikke er organiseret og strømlinet.
• Har en tendens til at færdiggøre sætningerne for de personer, vedkommende kommunikerer med.

Den tidsfokuserede lytter

• Foretrækker hurtige, kortfattede og effektive interaktioner.
• Vil ofte italesætte hvor meget tid, vedkommende har til rådighed i forhold til samtaler, møder osv.
• Vil ofte afbryde samtalepartneren for at spare tid og/eller kigge gentagne gange på sit (mobil)ur.

Den empatiske lytter

• Fokuserer meget på andre menneskers følelser, når vedkommende kommunikerer med dem.
• Vil søge efter fælles interesser eller på andre måder et fællesskab med de personer, vedkommende interagerer med.
• Vil ofte ende med at blive involveret eller i hvert fald engageret i de personlige problemer og udfordringer, som samtalepartnerne oplever i hverdagen.

Den indholdsfokuserede lytter

• Fokuserer på at få overblik over de faktuelle ting og forhold i enhver samtale, så vedkommende kan danne sine egne holdninger og meninger baseret på facts frem for antagelser.
• Foretrækker fyldestgørende facts, data og beviser som led i de fleste samtaler og diskussionspunkter.
• Sætter pris på at løse komplicerede spørgsmål og problemer igennem kommunikation.

Tags: at lytte højere - listen louder - lydhørhed - lyt højere - lytteprofil - simon sinek - strategisk lytning - tom peters

Del dette: [addtoany]

Jonathan Løw

Serie-iværksætter & foredragsholder

E-mail:
nysgerrig@listenlouder.dk

Telefon:
28 78 54 50

BOOK NU

Kategorier

• Autenticitet
• Bøger
• Branding
• Disruption
• Elitesport
• Find dit hvorfor
• Innovation
• Investering
• Iværksætteri
• Lean startup
• Ledelse
• Lyt højere
• Markedsføring
• Mindset
• Networking
• Nyheder
• PR
• Stress
• Trends

Indlægget Hvilken slags lytter er du? blev vist første gang den Jonathan Løw.