Der er imidlertid mere i Den Visuelle Revolution end udviklingen indenfor marketing, kommunikation og fotografi. Det er blot områder, der optager mig meget for tiden qua min involvering i vækstvirksomheden JumpStory. Den visuelle revolution indebærer nemlig også, at vores evne til at skelne imellem virkelighed og ‘det kunstige’ kommer til at være i frit fald.

På plussiden kan fremhæves, at vi kan skabe fantastiske universer og udtryk med denne teknologi. På minussiden kan fremhæves, at det vil skabe en række problematikker både digitalt og i retssalene. Vi har allerede set eksempler med såkaldte ’deepfakes’, hvor kendte personer udnyttes i fx pornoindustriens, mens det i retsvæsnet vil stille store forbehold i forhold til brugen af billed- og videomateriale som bevismateriale i retssager.

Teknologien bag og nogle sjove, visuelle eksempler

Teknologien, der ligger bag den visuelle revolution, kaldes af fagfolk for GAN Netværk og Neurale netværk. Det er undergrene af det, man populært betegner som kunstig intelligens. Det vigtige at forstå er, at disse netværk er blevet så nemme at træne, at de markant (gange tusinde!) hurtigere end tidligere kan lære at skabe visuelle output af fantastisk kvalitet. Det er én af de teknologier, der eksponentielt bevæger sig så hurtigt, at ingen reelt kan overskue de implikationer, det vil få – udover at de bliver massive.

Her ses, hvordan en algoritme trænes til at ”komponere” et virkelighedstro ansigt:

Hvad er det egentlig, man lærer computeren? Jow – mekanismen er for så vidt den samme, som vi kender fra vores egen hjerne. Når vi bliver præsenteret for et objekt, så bliver vi også bedre og bedre til at kunne genkende det og skelne det fra andre ting. Det sker ud fra såkaldt mønstergenkendelse og foregår via hjernens egne neurale baner og netværk.

Denne proces spejles i teknologien, som ligger bag neurale netværk og GAN netværk:

Under disse netværk findes en lang række teknologier, som jeg vil undlade at komme ind på, og som vil gøre dette blogindlæg unødigt højteknologisk, men blot ét eksempel er de såkaldte Progressive Structure-conditional Generative Adversarial Networks, som træner computeren i at gøre visuelle strukturer bevægelige som i eksemplet her:

Den teknologiske revolution består således i, at hvor teknologien for blot nogle år siden kun kunne lære at genkende og skelne imellem fx en hund og en kat som i eksemplet ovenfor, så kan den nu skabe så virkelighedstro hunde, at vi ikke kan se, om de findes eller ej.

Men det går længere end det. Teknologien kan også omdanne din yndlingshund til en kat, hvis du skulle have lyst til det:

Så hurtigt går det lige nu!

Se på denne visuelle tidslinje for de seneste fem år. Her kan man se neurale netværks forsøg på at skabe menneskelignende ansigter. På fem år er vi gået fra noget, der var mere eller mindre ubrugeligt, til noget, hvor det menneskelige øje ikke kan se, at kvinden til højre rent faktisk ikke findes i virkeligheden:

Vi er ligeledes ganske tæt på at kunne omdanne tekst direkte til billeder. Tag dette eksempel hvor en tekst er blevet omsat til et billede via GAN-teknologien:

I udlandet er én af verdens førende aktører på dette område Nvidia. Det er verdens største producent af grafikkort. Andre store aktører er en række startups i Israel og Kina, mens det i Europe vel i al beskedenhed er min egen virksomhed JumpStory, som er længst fremme.

Hvordan bruger man så teknologien i praksis?

Der arbejdes med forskellige brugsscenarier, hvor det eksempelvis kan bruges til at gøre arbejdet med visuelt indhold langt lettere og mere smidigt samt tilbyde muligheder, som ville tage billedbehandlere timevis at udrette, mens fotografer slet ikke ville være i stand til det. Eksempler:

Via den såkaldte Star GAN kan man også tage et givent billede og så bede algoritmen få personen til at se eksempelvis glad eller sur ud:

På videoområdet sker der også revolutioner i disse måneder. Fra Kina findes ZAO-app’en og algoritmen, hvor kineserne kan indsætte sig selv som hovedrolle i en videosekvens uden, at man kan med det blotte øje kan se, at en anden person er sat ind i hovedrollen:

Der er ligeledes de såkaldte Deepfakes såsom i disse eksempler med Barack Obama og Vladimir Putin:

Og i Kina er man længst fremme, når det kommer til nyhedsoplæsere som AI:

I min egen virksomhed JumpStory bruger vi teknologien til at forudsige effekten af visuelt indhold. Her har vi udviklet en algoritme med navnet ”HighJumper”, der går ind og forstår billederne og ud fra dette beregner den effekt, de vil have på hjernen og deres i markedsføringen:

De tre vigtigste learnings om Den Visuelle Revolution

• Billeder og videoer er i fremtiden ikke blot noget, vi tager. Det er også noget, vi skaber. 
• Vores evne til at skelne imellem virkelighed og ’det kunstige’ vil være i frit fald med denne revolution. 
• Fotografer og andre, der hidtil har levet godt af at producere visuelt indhold, skal fuldstændig ændre deres mindset og forretningsmodeller, hvis de skal have en chance fremadrettet.

Indlægget Den visuelle revolution – fantasi eller virkelighed? blev vist første gang den Jonathan Løw.

Der findes ikke længere blå eller røde i et dybt globaliseret erhvervsliv. Der kan findes små blå vandpytter, men i det store hele er grundfarven blevet lilla. I samme øjeblik, som du kommer på en tilsyneladende blå idé her i Danmark, så er den allerede skabt på et blodrødt marked i Kina. Når du på et tidspunkt møder disse aktører med din unikke idé, så ender slutfarven med at blive lilla uanset hvad.

Derfor bliver vinderne i fremtiden to slags virksomheder:

1. Dem der går efter de blå vandpytter.
2. Dem der kan se nuancerne i verdenshavet.

De blå vandpytter

Den ene mulighed for et lille land som Danmark ligger i at spotte blå vandpytter. Dvs. nicher hvor vi qua enten unik teknologi eller historik er stærke og kan ekspandere yderligere.

Ofte vil vi her være hjulpet af vores forståelse af bæredygtighed, grøn teknologi og lignende, men vi bør samtidig være realistiske og ikke tro, at vi her kommer til at skabe det næste Google eller Apple. Mindre kan også gøre det. Der vil også i fremtiden være blå områder på verdenskortet, men det vil ikke være have – nærmere vandpytter. Erhvervslivet er blevet så globaliseret og konkurrencepræget, at tiden for de blå oceaner er ovre.

Billedkilde: JumpStory.dk

Dem der kan se nuancerne i verdenshavet

En anden tilgang til at udfordre det lilla verdenshav er at blive verdensmester i at spotte nuancer og nuanceforskelle og forstå, at man udmærket kan udfordre blodrøde markeder, så længe man er endnu skarpere på kunderne end konkurrenterne.

Tilbage i 2010 skrev et dansk erhvervsmedie følgende om Facebook som forretning: ”Facebook mangler at finde en formel for, hvordan det for alvor kan bruges kommercielt. Traditionel markedsføring virker ikke i det private og sociale rum, som Facebook er.”

Journalisten havde for så vidt ret, men konklusionen blev alligevel til en dødsdom over Facebook i stedet for at have forstået, at Facebook modsat konkurrenten MySpace faktisk have spottet en niche – blot havde den intet med selve produktet at gøre. MySpace lykkedes aldrig med at kapitalisere sin forretning, fordi man tænkte ligesom konkurrenterne på den tid: ”Vi skal have en hel masse brugere ombord, og så skal vi vise bannerreklamer til dem.”

Sådan tænkte Zuckerberg og hans folk ikke. De var faktisk slet ikke interesserede i mediebranchen og opfattede ikke sig selv som en del af den. I stedet var de fanatiske omkring at forstå deres brugere og indsamle deres data, og på mange måder var deres tænkning derfor blå. De havde spottet et ’frit område’, men ikke i forhold til en branche – nærmere et mindset og en metodik.

Billedkilde: JumpStory.dk

Et opgør med at tænke i brancher

Da jeg for en række år siden interviewede Airbnb-stifter Brian Chesky til Gurubogen, beskrev han udmærket den innovative tænkning, som også Facebook har lagt for dagen: En komplet ligegyldighed overfor brancher og i stedet en dyb optagethed af brugere og produkt.

Airbnb gik i konkurrence med en på overfladen blodrød industri: Hotelbranchen. Tilsvarende gjorde Facebook det: Medieindustrien. Begge brancher havde svært ved at tjene penge, og alligevel er både Airbnb og Facebook blevet to af verdens mest succesfulde og værdifulde selskaber, fordi de har gjort op med branchetænkning og forståelse. Væk er de snærende bånd omkring, hvad man kan gøre i en given blodrød branche, og væk er begrænsningen i at opfatte sig selv som aktør på et givent hav.
I stedet har man erkendt, at verdenshavet er blevet lilla, og det hele i fremtiden handler om at bygge noget, som virkelige mennesker virkelig har brug for. Virkelig mennesker vil også i fremtiden have brug for at foretage finansielle forretninger, men de har ikke nødvendigvis brug for banker. Virkelig mennesker vil også i fremtiden have brug for et sted at overnatte, men ikke nødvendigvis for en hotelkæde. Og virkelige mennesker vil også i fremtiden have brug for at være sociale sammen, men ikke nødvendigvis på platforme eller apps.

Verdenshavet ligger åbent for os derude, og det er lilla. Gå efter nuancerne eller vælg en blå vandpyt. Uanset hvad så findes der ikke længere blå eller røde oceaner.

Vil du ha’ mere inspiration? Læs mine blogindlæg på Amino.

Indlægget Der findes ikke blå oceaner. Kun et lilla verdenshav! blev vist første gang den Jonathan Løw.

Det er temaet for dette lille indlæg, og frem for at bruge en hel masse ord har jeg produceret to korte videoer i samarbejde med de to unge iværksættertalenter Gustav Idun Sloth og Markus Hasselgaard.

I den første video vil jeg invitere dig til at løse en lille kreativ opgave. Opgaven viser, hvor svært det kan være at tænke nyt og skabe forandringer …

I den anden video fortæller jeg om en øvelse i forhold til innovation. Jeg lærte den at kende, da jeg mødte nobelprismodtager Daniel Kahneman …

Hvis I som organisation ønsker mere inspiration til at tænke ud af boksen, skabe succesfulde forandringer og/eller understøtte et stærkt miljø for innovation, så læs mine bøger eller book et foredrag.

Indlægget Tænk ud af boksen med disse to korte videoer blev vist første gang den Jonathan Løw.

Naturligvis er der sportsgrene, hvor fysikken spiller så væsentlig en rolle, at sofatræning ikke er nok. Badminton, tennis, fodbold, boksning og mange andre sportsgrene er så fysisk krævende på topniveau, at det at træne virtuelt aldrig vil være nok. Ikke desto mindre ville jeg også antage, at en karriere som racerkører krævede en enormt god og stærk fysik, men netop derfor er resultaterne af et nyt eksperiment enormt interessante og tankevækkende.

I dag er videospil og simulatorer blevet så realistiske, at de kan bruges til faktisk træning. Således lykkedes det i sidste måned en professionel gamer at slå en Formel 1-kører – vel at mærke på en rigtig racerbane. Ikke foran skærmen!

Den 23-årige gamer Enzo Bonito slog således den tidligere Formel E og Formel 1-kører Lucas di Grassi på en racerbane i Mexico, hvor eksperimentet skulle finde sted. Det nyskabende heads-up var en del af serien ”The Race of Champions”, hvor racerkørere indenfor alle mulige former for motorsportsdiscipliner konkurrerer med hinanden.

Det hører med til historien, at virtuel motorsport naturligvis er noget helt andet, end det var for blot 5-10 år siden. I dag er simulationerne enormt realistiske og tager højde for alt fra dæktype til bildesign, vindmodstand m.m., ligesom der anvendes realistiske rat og pedaler som led i den virtuelle oplevelse. Pointen er imidlertid fortsat den, at den 23-årige gamer udelukkende havde trænet foran skærmen og ikke, modsat sin modstander, havde måttet kæmpe sig op igennem de forskellige bilklasser, indtil han kunne køre i toppen af poppen. Nej, han sprang al dette over igennem virtuel træning.

Når virtuel træning kan bidrage til sådanne resultater i professionel sport, hvad kan det så ikke bruges til indenfor uddannelse og fremtidens læring?!

Indlægget Kan man blive professionel racerkører foran computeren? blev vist første gang den Jonathan Løw.

Når jeg alligevel vælger at bruge termen kunstig intelligens, så skyldes det, at selvom vi ikke er enige om definitionen, så er vi enige om, hvad den henviser til. Nemlig de mange forskellige teknologier der hører under fælles-termen artificial intelligence – dvs. maskinlæring (machine learning), deep learning (og neurale netværk), chatbots, natural language processing, natural language generation, image recognition m.fl.

Frem for at kaste mig ud i en længere debat om, hvorvidt det er det rette ord, så vil jeg hellere gøre dig lidt klogere på, hvorfor det lige præcis bliver i 2019, at kunstig intelligens slår igennem i alle danskeres hverdag – også i din. Jeg vil derudover forklare, hvorfor det for både små og store virksomheder bliver altafgørende, at I tager stilling til AI – og udnytter de muligheder, det kan give jer.

Du kender allerede nu kunstig intelligens fra din hverdag

Hvis du føler dig en smule koblet af efter den lidt tekniske indledning, så lad mig i stedet tale om din hverdag. Her oplever du nemlig kunstig intelligens hele tiden – det være sig, når du bliver præsenteret for nye film og serier på Netflix, eller når du køber en bog på Amazon. I begge tilfælde er det maskinlæring, som bruges til at forstå dine og andre brugeres adfærd og ud fra denne adfærd præsentere dig for ‘intelligente’ forslag til det, du skal se eller købe næste gang.

Det er også kunstig intelligens i en lidt mere avanceret form, der efterhånden er bygget ind i mange bilmodeller, når bilerne skal hjælpe dig med at køre på autopilot eller endnu mere avanceret forudsige uheld som i dette eksempel med en Tesla:

Godt så. Kunstig intelligens er altså blevet en mainstream del af den almene forbrugers hverdag. Og denne mainstream-udvikling kommer nu til både erhvervs-og foreningslivet – uanset om du arbejder med forretningsudvikling, salg, markedsføring, HR eller ledelse …

2019 er året, hvor I er nødt til at gøre noget!

Kunstig intelligens gør det muligt for maskiner at lære af erfaring, tilpasse sig nye input og udføre menneskelige opgaver. Altså træner man computere til at udføre specifikke opgaver ved at behandle store mængder data og genkende mønstre i data.

Eksempelvis kan kunstig intelligens optimere finansielle investeringer, identificere genetiske mutationer forbundet med sygdomme, fungere som chatbots, genkende mønstre og dermed kategorisere billeder, forudsige vejret og meget mere.

De fleste organisationer i Danmark er p.t. i det tidlige stadie i brugen af AI, men der er et stigende antal eksempler, hvor teknologien bruges til at optimere systemer og processer både til selve virksomheden, men også i forhold til kunderne. Og min påstand skal være, at hvis I ikke får indtænkt AI i jeres forretning i løbet af dette år, så kan det få alvorlige konsekvenser for jeres konkurrenceevne i 2020.

Hvad er så det rigtige at gøre?

Der er naturligvis ikke ét simpelt svar på, hvad det rigtige er at gøre, men i bedste iværksætter-stil vil jeg hævde, at det er bedre at gøre noget (uanset hvad) end ingenting!

Jeg holder mange foredrag og workshops i hele landet (og i udlandet) vedr. dette emne. Her støder jeg også på et utal af spændende cases, så lad mig fremhæve nogle få af disse som inspiration til, hvordan I kan tænke kunstig intelligens ind i jeres forretningsmodel og virkelighed. Det er samtidig spændende cases, fordi de viser, hvad der er potentialet, når man flytter AI fra at være hype til at blive hverdag.

Derudover driver jeg selv en AI-virksomhed, som Forbes Magazine har kåret til én af Skandinaviens tre mest lovende indenfor kunstig intelligens, så jeg trækker også på egne erfaringer i mine foredrag.

Lad mig starte eksempelrækken med noget, vi alle kender, og som de fleste af os holder af: JORDBÆR!

Har jordbær og kunstig intelligens noget med hinanden at gøre? Svaret er, at det har de NU. Sådan er det i hele taget med AI – mulighederne er uendelige, og forretningsmulighederne ligger der, hvor I sætter maskinerne til at løse noget bedre, end I selv ville kunne have gjort det i organisationen i dag …

Som du kan se af denne korte video, har kunstig intelligens altså potentialet til at revolutionere landbruget – også i Danmark. Vi er indenfor denne branche allerede i gang med revolutionen, men langt fra i mål. Mit bedste bud skal imidlertid være, at du i løbet af 2019 kommer til at se maskiner som denne køre rundt på de danske marker:

Også indenfor sundhedsområdet er der kæmpe muligheder igennem brugen af AI. Lige nu er især læger og overlæger presset på tid, og en stor del af problemet er to ting:

1. Den tidskrævende opgave at stille diagnoser.

2. De store økonomiske og menneskelige omkostninger forbundet med, at vi opdager alvorlige sygdomme som eksempelvis kræft for sent i processen.

Igen vil maskinlæring og deep-learning kunne betyde kæmpe fremskridt til glæde for både samfundsøkonomien og danskernes sundhed. Virksomheden Sigma Technologies er én af frontløberne, når det kommer til at hjælpe os mennesker med at spotte sygdomsmønstre tidligere, end vi selv er i stand til – samt spare mange timer hver uge for vores dygtige speciallæger:

I videoen er emnet lungekræft, men det kunne ligeså vel have været brystkræft, hvor man også træner algoritmerne i at kunne genkende mønstre og kritiske forandringer:

Et tredje og måske ikke så omtalt område er bevarelsen af dyrelivet på kloden. Formentlig havde mange ikke set, hvorledes kunstig intelligens kunne spille en rolle her, men det gør teknologien ikke desto mindre i høj grad i eksempelvis flere afrikanske lande. Her bruger lokale NGO’er således teknologien til at skaffe mere valide data på bestanden af truede dyrearter såsom zebraen. Denne data har kæmpe værdi, fordi det ofte forholder sig sådan, at de lokale regeringer og fonde kun vil tildele midler, såfremt der findes sikre tal, som kan dokumentere, hvor truet en given art måtte være. Hidtil har dette været meget vanskeligt, men med mønstergenkendelse og deep learning er der sket en revolution indenfor området:

Resultatet? Forhåbentlig at verden også om 100 år fra nu vil kunne se smukke skabninger som denne løbe frit rundt i Tanzania og andre steder og berige vores planet og natur:

Apropos vores fortid og fremtid så har bl.a. virksomheden Iconem lavet spændende AI-værktøjer til både at genskabe fortiden og forstå fremtiden:

Hvis du ønsker mere inspiration til, hvordan kunstig intelligens kan anvendes i jeres organisation, så book mig til et inspirationsforedrag om emnet nu … Nedenfor finder du desuden et kort teknologisk overblik over, hvad der især rører sig indenfor AI netop nu …

De 10 vigtigste AI-teknologier i 2019 (kilde: PwC)

Generelt overblik over de teknologiske muligheder indenfor kunstig intelligens (kilde: Callaghan Innovation)

Indlægget Kunstig intelligens bliver kæmpestort i 2019 blev vist første gang den Jonathan Løw.

I denne artikel giver jeg en forklaring af, hvorfor det er så svært for din voksenhjerne for alvor at tænke nyt, ligesom du får konkrete og jordnære værktøjer til at gøre noget ved det. Læsetid: ca. 10 minutter.

Til daglig bruger vi voksne fine begreber som innovation, kreativitet og disruption omkring noget, vi reelt er elendige til. Vi er faktisk så dårlige til det, at det må undre, hvorfor det fylder så relativt lidt i hverdagen i danske organisationer.

Der er en ganske simpel forklaring på, hvorfor vi er så dårlige til det: Nemlig manglen på træning. Og det er præcis med kreativitet og innovation, som det er med professionel sport: Ingen træning. Ingen resultater. Alligevel forventer vi jo ikke af hinanden, at vi skal kunne slå en professionel tennisspiller ved at have en teoretisk forståelse af, hvordan man slår til en tennisbold, men vi synes at forvente af hinanden som medarbejdere, at evnerne og idéerne bare skal opstå ud af det blå?

Jeg tænker, at det må være derfor, der er så langt imellem de fine innovationsstrategier og så den hverdag, som medarbejderne oplever …

Derfor er forandringer og innovation så svært for din voksne hjerne

Psykologien har et berømt eksperiment ud i problemløsning, der ofte benævnes ”lysproblemet”. I eksperimentet får deltagerne et lys, en æske tændstikker og en række tegnestifter. Opgaven går ud på at sætte lyset på en vertikal overflade således, at det vil være i stand til at brænde:

Eksperimentet er blevet udført med både børn og voksne, og det interessante er, at evnen til at løse opgaven afhænger meget af, hvorledes problemet italesættes. Dvs. at perspektivet på et givent problem i høj grad der definerende for vores evne til at løse dette problem.

På nedenstående kurve ser du den tid, som det tager henholdsvis 5, 6 og 7-årige børn af løse lysproblemet:

I tilfældet med den stiplede linje har børnene fået præsenteret boksen som ”en tom boks”. Det udgør en stor hjælp for de lidt ældre børn (7 år og op), fordi deres hjerne er begyndt at blive vant til at løse problemer med afsæt i nogle klare rammer. Når disse rammer først er beskrevet, så evner barnet ret hurtigt at lave koblingen imellem boksen og behovet for en hylde til lyset.

Imidlertid viser den ikke-stiplede linje, at når rammen så italesættes som “en boks til tegnestifter”, så tager de ældre børn pludselig meget længere om at løse det samme problem. Det skyldes, at nu føler de sig pludselig bundet af disse rammer, mens tiden for de fem-årige børn er nogenlunde den samme. Deres hjerne er altså ikke i samme grad låst af denne form for begrænsende tænkning – indenfor psykologien ofte benævnt “functional fixedness”.

Prøv dette sjove eksperiment på jeres arbejdsplads

Jeg skal nok lige om lidt forklare, hvorfor lysproblemet er så sigende for den måde, vi tænker og handler på i danske virksomheder og organisationer, men lad mig først stille dig en lille opgave. Det er en opgave, jeg ofte har med mig rundt, når jeg holder foredrag for organisationer, der har brug for at gentænke, hvordan de gør bestemte ting. Det er ligeledes en klassiker indenfor psykologien, og den omtales typisk som ”the 9 dot problem”:

Du har altså at gøre med 9 prikker. Prøv først at tegne disse på et stykke papir. Tag nu en blyant eller en kuglepen og forbind prikkerne med hinanden, men med nogle få regler:

1. Du må ikke løfte kuglepennen, imens du tegner stregerne, der skal forbinde prikkerne med hinanden.

2. Du må maksimalt bruge 4 streger til at forbinde prikkerne.

3. De streger, du tegner, skal være lige.

Med disse tre simple regler er din opgave altså at forbinde prikkerne med hinanden. Prøv det af inden du læser løsningen nedenfor …

Lad mig gætte på at du fandt opgaven vanskelig. Det gør de fleste voksne i hvert fald, hvorimod den for mange børn er utroligt nem at løse. Børnene kommer op med mange kreative bud – her er et par stykker af dem:

Andre gange har jeg set børn blot tegne én tyk streg igennem samtlige prikker, for hvor børnene løser problemer instinktivt, så lægger vi voksne en lang række regler ned over opgaven, selvom disse regler egentlig ikke findes.

Mange voksne tænker, at deres streger ikke må gå udenfor det areal, som de 9 prikker udgør, selvom det aldrig var en regel, de blev præsenteret for. Andre voksne finder på andre regler og begrænsninger for sig selv, og det er præcis, hvad man også har erfaret fra lyseksperimentet forinden: Vi voksne tænker i så mange ubevidste regler, at det gør innovation og forandringer enormt vanskeligt for os.

Enhver branche har et STOPORD

Faktisk handler kreativitet, innovation og forandringer meget lidt omkring at være såkaldt ‘kreativ’. Jeg giver ikke meget for de personer, der betegner sig selv som kreative, for det hele handler om vaner og træning. Og det gør det også for dig, hvis du ikke normalt opfatter dig selv som værende kreative.

Den største udfordring for os alle er den, som Albert Einstein har beskrevet i følgende berømte citat:

Når du i din organisation eller virksomhed skal tænke nyt, så er det super sjovt, fordi du ikke er vant til det. Den gode nyhed er imidlertid, at det kan trænes og læres og gøres til hverdag!

Ligesom der var regler i de to små eksperimenter, jeg beskrev, så findes disse regler i høj grad også i vores professionelle hverdag. Nogle af reglerne er italesat, mens andre er ubevidste. Lad mig bruge finansverden som eksempel, da den dels hører til iblandt de mest konservative industrier herhjemme og dels er én af dem, hvor jeg har arbejdet med topledelserne omkring at gentænke deres måde at drive forretning på.

Indenfor finansverden har man, hvad jeg har valgt at kalde for STOPORD, og jeg vil vove at påstå, at I også i jeres organisation har sådanne STOPORD. Nogle kan være italesatte. Andre er ubevidste.

Hos den bank, jeg arbejdede sammen med igennem flere år, var stopordet FINANSTILSYNET. Hver gang, at en medarbejder kom med en god idé, lød det typisk fra ledelsen, at det kunne man ikke grundet Finanstilsynet. Det betød i praksis en kultur, hvor man ligesom med eksemplet med de 9 prikker dræbte enhver idé, der måtte være i nærheden af at overtræde nogle af de regler, som var lagt ned over branchen fra tilsynet.

Det giver jo umiddelbart god mening i den forstand, at man selvfølgelig ikke skulle ende med at lancere et produkt eller en service, der var i direkte strid med lovgivningen, men i praksis førte det til en angst for at tænke radikalt nyt, og derfor vendte man igen og igen tilbage til idéer og forslag, som tog afsæt i den hjerne, der havde skabt de eksisterende modeller. Altså faldt man i Einsteins fælde for nytænkning.

Sådan lærer du at løse problemer på radikalt nye måder

Måske er stopordet i jeres organisation ikke af juridisk karakter i form af et tilsyn. Måske er det nærmere den måde, hvorpå lederne svarer på nytænkende bud fra medarbejderne. Måske er der blevet italesat en potentielt god idé, hvortil teamchefen svarer: “Tak for dit indspark, MEN xxx”. Jeg plejer at kalde dette en manglende evne til at ville lytte højere.
I andre tilfælde er stopordet måske “sådan gør vi ikke hos os” eller det lidt mere ‘elegante’ “nu handler det om at holde fokus”.

Resultatet er imidlertid det samme. I falder tilbage til gamle måder at løse nye problemer på, og det virkede muligvis tilbage i 00’erne, men ikke i dag. Dertil er forandringerne i omverden ganske enkelt for markante og hastige.

Der er således brug for nye måder at løse problemer på, og udover at holde foredrag og workshops omkring dette, har jeg også skrevet en række bøger om emnet. Jeg har til denne artikel udvalgt tre konkrete bud på, hvordan du fra i dag kan begynde at træne din hjerne til at blive bedre til at tænke nyt og løse problemer. Here we go:

1. Tilfør jeres strategi mening

De fleste organisationer har skrevet noget i deres strategi med, at de skal være innovative, tænke nyt og blah blah blah. Realiteten er blot, at der ofte bliver alt for langt imellem strategi og kultur/praksis, fordi medarbejderne ikke kan se meningen med det, de bliver bedt om. De er måske glade for deres eksisterende måde at gøre tingene på, eller også er de bange for at miste deres job, hvis de træder for meget ved siden af.
Jeg har imidlertid oplevet, at lysten til at bidrage stiger markant, når det bliver klart formuleret, hvad meningen i det hele taget er med at tænke nyt. Det behøver ikke være nogen større eller ophøjet mening, for det gode er, at vi kan tilføre næsten alt her i livet mening. Det er blot vigtigt, at vi taler højt omkring det, samt giver hinanden lov til lige at tænke over og få formuleret, hvorfor det giver mening for os hver især at bidrage til disse forandringer.

Jeg bruger i mit foredrag om forandringer og forandringsskabende ledelse ofte en virksomhed i Kolding som eksempel. Denne virksomhed lever af at lave pølsehorn, og det gør den godt. Faktisk så godt at den vokser år efter år og har nogle utroligt glade medarbejdere.

Virksomhedens stifter og ejer er ifølge hans kone stået op og gået i seng hver dag de seneste 17 år uden at tænke på ret meget andet end pølsehorn. Når jeg siger det, så trækker folk ofte på smilebåndet, men hvorfor egentlig? Formentlig fordi det lyder lidt fjollet at brænde så meget for pølsebørn, men er det da mindre fjollet, hvad du selv render rundt og laver? Eller er det præcis ligeså meningsløst?

Når jeg formulerer det sådan, så skyldes det, at jeg dybest set ikke tror på, at ret meget her i livet giver mening i sig selv. Det giver først mening, når vi vælger at tilføre det mening.

Det smukke er så omvendt, at vores menneskehjerne er fantastisk god til at brænde for selv de mest meningsløse ting, hvis vi blot giver hjernen lidt brændstof. Jeg kan nemlig se på ejeren af pølsehornsfabrikken i Kolding, at hans passion smitter. Medarbejderne beretter, at han har pølsehorn i øjnene, og jeg elsker den slags fortællinger, for de giver håb for både pølsehornsfabrikken og os mennesker! De giver håb om, at denne barnlige nysgerrighed og fascination af noget så banalt som pølsehorn kan smitte til andre dele af samfundet. Jeg elsker, hvorledes virksomheden på denne måde er lykkedes med at overføre noget barnlig begejstring til voksenlivet og er lykkedes med at tilføre strategien mening. I pølsehornsmekkaet i Kolding er innovation og motivation nemlig ikke blot buzzwords. De er blevet til hverdag og kultur!

2. Tilfør nyt blod til organisationen

Den samme virksomhed i Kolding har også en innovativ tilgang til at skabe forandringer. Frem for at være forandringsparat og vente på, at noget kommer til at ske, er man hele tiden forandringsskabende og søger at udnytte trends og tendenser i omverden.

For en række år siden begyndte virksomheden at føle sig presset, fordi de vigtigste kunder pressede priserne i bund. Det fik direktøren Flemming Paasch til at gøre noget, som ingen af konkurrenterne kunne have forestillet sig: Flemming ansatte en række designere og psykologer i bagerivirksomheden!

Udover at Flemmings nytænkning gav en masse opmærksomhed, så har det betydet nyt blod til den måde, man som virksomhed tænker omkring sig selv og fremtiden. Og det har kunnet måles på bundlinjen.

Nu driver Flemming en virksomhed, men hvis du sidder i en kommune, så er udfordringen formentlig den samme. I skal have mere ud af mindre, og hvis I skal lykkes med det, så peger al nyere forskning på, at I løbende bliver nødt til at skifte ud i medarbejderstaben og hente kompetencer ind, som ikke p.t. findes i jeres organisation. Ellers vil I fortsætte med at løse problemer, som I altid har gjort det.

3. Tilfør nyt blod til din egen tænkning

Endelig er der din egen evne til at blive ved med at tænke nyt. Hvor noget kan komme fra ledelsen og andet fra nye kolleger, så kan du ikke forvente, at alting skal komme udefra. Du må starte med dig selv!

Én af mine store kæpheste i forbindelse med vores danskeres mulighed for virkelig at tænke nyt er de tre største danske erhvervsmedier: Børsen, Finans.dk og Berlingske Business.
Dette er ikke noget personligt angreb på nogle af de tre medier, da de udfylder en vigtig rolle og har mange dygtige journalister ansat. Problemet er imidlertid, at der iblandt de mange journalister er meget få, som dækker al den spændende udvikling og nytænkning rundt omkring i verden.

Hvis du primært henter din viden i de førnævnte medier, så befinder du dig nemlig i en gevaldig nyhedsboble! Jeg har kigget på deres dækning af stofområder, og en grov hovedregning viser, at 75% af deres journalister er beskæftiget med at dække Danmarks 20 største selskaber. Derudover skriver 20% af journalisterne om de små og mellemstore virksomheder, og så er der kun 5% tilbage til udlandet. Ergo betyder det for din adgang til ny viden, at 95% af alle danske erhvervsjournalister skriver om 6 millioner mennesker, mens 5% dækker virkeligheden iblandt 7 milliarder mennesker. Kan du skævheden?

Denne ‘nyhedsboble’ har jeg også oplevet i det offentlige Danmark, og bl.a. af disse grunde rejste jeg for 5 år siden rundt i verden og interviewede 100 af verdens førende ledere og iværksættere. Ét af resultaterne af denne rejse, der førte mig til 13 forskellige lande, er blevet bogen GURUBOGEN, som jeg har valgt at forære væk. Den er mit modsvar til denne boble og ét iblandt flere bud på, hvordan du kan tilføre nyt blod til din egen tænkning.

I starten solgte jeg bøgerne, for jeg skal jo også leve af noget, men det gik heldigvis forrygende. To af bøgerne var oppe og lægge #1 på de danske bestsellerlister for erhvervsbøger, så jeg har tjent mit på dem og nu valgt at forære dem væk som e-bog og lydbog for at give et større bidrag til nytænkningen herhjemme.

Du finder nedenfor et link til at downloade mine bøger som e-bog og lydbog som en kickstart til at tilføre din egen tænkning nyt blod. God fornøjelse og tusind tak for at du læste med!

Klik her og download gratis nu …

Ønsker du mere inspiration? Tre oplagte videoer at se …

Indlægget Sådan lærer du at løse problemer på helt nye måder blev vist første gang den Jonathan Løw.

Jeg tager for tiden rundt i landet med foredraget ”Trends – Alt I bør vide på 1 time”. Foredraget er én times underholdende og jordnært indblik i de vigtigste trends og tendenser for 2019. I denne LinkedIn artikel giver jeg dig en forsmag på foredraget i form af 7 af de trends og tendenser, jeg kommer ind på, når jeg er ude hos virksomheder og organisationer og klæde dem på til fremtiden.

Jeg har forsynet hver trend med et konkret bud på, hvad du som leder eller medarbejder kan gøre for at drage nytte af denne trend. På den måde kan jeg forhåbentlig bidrage til, at det bliver mindre højtflyvende og ”Singularity University”-agtigt og mere jordnært og konkret …

1. Brobygning bidrager til bundlinjen
I Danmark har vi bygget broer i fysisk forstand imellem landsdelene, men de mentale afstande er fortsat alt for store. Der er således rigtig langt fra en produktionsvirksomhed i Jylland til en teknologivirksomhed i København.
Det er et problem, eftersom alle internationale studier peger på diversitet og videndeling på tværs af brancher som helt afgørende for forretningsudvikling og vækst. Der er lige nu en række forskellige tiltag i gang, som skal forbedre denne videndeling, men det går for langsomt herhjemme. Derfor bør I gå forrest og skabe alliancer med virksomheder og brancher, I ikke er i dialog med i forvejen.
Mit råd: Søg nye og spændende relationer over LinkedIn; følg influencers fra andre brancher end din egen og/eller deltag i netværk eller events, hvor du ikke møder de branchefolk, du alligevel har mødt et utal af gange før.

2. Fysisk og digitalt smelter endnu mere sammen
I USA hører man begrebet ”phygital” anvendt stadigt oftere. Det er en sammensætning af ordene ”physical” og ”digital”, og især indenfor e-læring er det ved at blive rigtig stort.
Jeg kender selv potentialet i phygital fra en kunde, jeg arbejder tæt sammen – Aarhus-virksomheden Cadpeople. Hos Cadpeople har man udviklet en utrolig spændende augmented reality løsning, som MHI Vestas bruger til at træne deres medarbejdere lokalt.
I gamle dage var det nødvendigt, at Vestas fløj de ansatte fra rundt omkring i verden til Danmark for at kunne træne dem, hvilket var både bekosteligt, tidskrævende og miljøbelastende. I dag kan man imidlertid arbejde med både VR og AR på en måde, hvor den digitale trænings- og læringsoplevelse ligger så tæt op ad virkeligheden, at medarbejderne kan opøve deres kompetencer lokalt, inden de skal ud til vindmøllerne. Dermed er sparet millioner af kroner.
Mit råd: Brug lidt tid på at studere de forskellige former for digital læring, der findes, i forhold til at opkvalificere dig selv og dine kolleger. Lav evt. opslag på de sociale medier og bliv klogere på hvilke programmer og værktøjer, som andre organisationer har haft glæde af at anvende.

3. Mening bliver det vigtigste konkurrenceparameter
Allerede i år er der kommet store danske studier, som har vist, at det vigtigste parameter for at sikre både arbejdsglæde og topperformance er medarbejdernes oplevelse af meningsfyldthed i hverdagen.
Dette behøver ikke at betyde, at jeres organisation skal være sat i verden for at opfylde et særligt fint eller nobelt formål. Det handler nærmere om, at man som ledelse skal være i stand til at italesætte, hvorfor den enkelte medarbejder er så vigtig for helheden. Derudover kræver det af ledelsen, at man tager sig tiden til at tage snakken med den ansatte omkring, ’hvorfor’ vedkommende er i organisationen. Det er ikke nok at tale om, hvad de skal lave, og hvordan de skal gøre det, for fremtidens medarbejdere – ikke mindst de unge – er enormt optaget af at finde jobs, hvor de føler, at de er værdsat og kan udleve nogle af deres værdier som mennesker.
Mit råd: Læs Simon Sineks fremragende bog ”Find dit hvorfor” og følg de øvelser, der indgår i bogen for at finde frem til dit eget, teamets og organisationens ’why’. Disclaimer: Jeg har skrevet forordet til den danske udgave af bogen.

4. Kunstig intelligens bliver mainstream
Teorien og modellerne bag kunstig intelligens (AI) stammer helt tilbage fra 1960’erne, så teknologien er som sådan ikke ny. Imidlertid er der alene de seneste to år skabt ligeså mange data som i alle år forinden tilsammen, og denne eksplosion i tilgængelige data er præcis forudsætningen for at kunne skabe velfungerende AI-værktøjer.
Jeg har selv startet en virksomhed indenfor kunstig intelligens, og hos JumpStory kigger vi ligesom resten af AI-branchen på, hvordan vi kan forbedre menneskers arbejdsgange og effektivitet frem for at forsøge at erstatte dem.
Kunstig intelligens bliver mainstream i de kommende år, og du oplever det allerede i hverdagen, når du bliver anbefalet film på Netflix eller stiller et spørgsmål til Siri. Imidlertid vil det også blive mainstream i rigtig mange virksomheder, og her går øvelsen bl.a. ud på at identificere og anvende de data, som kan hjælpe jer med at træffe bedre og mere fremsynede beslutninger.
Mit råd: Skab et overblik over de data som lige nu bliver genereret som led i jeres daglige drift. Få styr på hvordan I nemmest muligt indsamler og administrerer disse data og kig så på, hvilke beslutninger I lige nu træffer ud fra mavefornemmelse og hvilke, I føler jer ganske sikre på. Anvend en kombination af Big Data og kunstig intelligens til at få hjælp til at træffe bedre beslutninger fremadrettet.

5. Personlige data bliver penge værd
Apropos data så har de seneste år budt på mange ophedede debatter omkring data og ikke mindst personlige data. Facebook har bl.a. været under beskydning, og i visse dele af befolkningen har det ført til en angst for at dele data.
Imidlertid vil implementeringen af bl.a. GDPR afføde en række nye platforme, som vil informere den enkelte borger om værdien af data samt nye produkter og services med det formål, at borgerne kan tage ejerskab af deres personlige data og omsætte dem til værdi – også monetær.
Mit råd: Følg med i fremkomsten af disse nye platforme og tag stilling til, hvorvidt du gerne deler ud af dine data, hvis du kan tjene penge på dem, eller ønsker at beskytte dem for enhver pris.

6. ”As-a-service”-markedet eksploderer
Jeg har været iværksætter siden 1999, og især i det seneste årti har der været en markant vækst i hele ”as-a-service modellen”. Hvis det ikke umiddelbart siger dig noget, så betyder termen, at man leverer alting som en service. Hvor man i gamle dage typisk ville stille et givent produkt eller værktøj til rådighed lokalt (fx i en lokal virksomhed), så bliver disse ting i stedet tilgængelige igennem netværk – typisk over nettet.
Hele ”as-a-service” (aaS) fænomenet har udviklet sig fra at være en strategi til at blive et mindset, og man ser det slå igennem i alt fra dyrepasning til fødevareleverancer. Det skaber værdi, fordi det demokratiserer adgangen til tingene, og fordi det ofte er både yderst fleksibelt og økonomisk rentabelt for alle parter. Forventningen til ”as-a-service”-markedet er en årlig vækst på ikke mindre end 40%, og det kommer til at blive udbredt i næsten alle industrier i fremtiden.
Mit råd: Kig på jeres nuværende forretningsmodel ud fra et aaS-perspektiv. Hvilke uudnyttede muligheder kunne der ligge?

7. Bæredygtighed boomer indenfor innovation
Ifølge flere internationale studier ligger der i hundredvis af milliarder dollars gemt i et hidtil uudnyttet potentiale, når det kommer til bæredygtige forretningsmodeller. Potentialet udspringer af en kombination af ny lovgivning, der skal skubbe på i forhold til cirkulær økonomi og bæredygtighed, men det skyldes også, at det bæredygtige mindset er blevet hot som aldrig før – ikke mindst iblandt de yngre målgrupper.
Mit råd: Begynd at tænke bæredygtighed og social ansvarlighed som katalysatorer til vækst og innovation frem for byrder, man er nødt til at efterleve.

Vil du vide mere eller booke foredraget til jeres organisation, så kan du læse mere her.

Indlægget 7 trends du bør kende inden 2019 blev vist første gang den Jonathan Løw.

Indlægget var en kritik af en nyligt opslået stilling hos DSB, og hvis der er noget, det er virkelig dansk at kritisere, så er det jo DSB. Indimellem tænker man næsten, at hvis man som normalt tænkende dansker ikke kritiserer DSB, så er man da vist afsporet for nu at blive i togbranchens metaforik.

Imidlertid viser den virkelig afsporing sig at være den, som chefredaktøren roder sig ud i, da han på linje med mange ledere også indenfor IT-branchen ender med at konkludere, at nu må man altså holde snuden i sporet og undlade alle de innovative idéer og tiltag, indtil der er styr på kerneforretningen.

Problemet er blot, at denne kerneforretning kommer der aldrig styr på, eftersom det at drive virksomhed er en dynamisk og konstant foranderligt proces. Meget få virksomheder er i den situation, at deres marked er statisk, og derfor kan approachen heller ikke være det.

Konsekvensen af dette er, at hvis man som IT-virksomhed tænker, at så længe man har sig en IT-strategi og en ”e-mail til gode idéer”, så er man godt på vej, så er man i virkeligheden helt på afveje. Man er i bedste fald forandringsparat, men hvad er det egentlig også for en besynderlig ting at stræbe efter? At være parat. At være parat er jo reelt at være passiv, så lad mig derfor gætte på, at de forandringsparate IT-virksomheder har styr på deres powerpoint-præsentationer og lange strategidokumenter, men noget mere vanskeligt ved at gøre dem til kultur og egentlig innovationer.

Nej, den foranderlige virkelighed kræver, at vi bliver forandringsskabende og dermed aktive i vores tilgang til at drive virksomhed. Uanset om vi kører med tog, rådgiver om digitalisering eller udvikler software.
Vi ved fra gode gamle Einstein, at det ikke er muligt at løse fremtidens problemer ud fra den tænkning, der skabte problemerne. Derfor kræver reelle og større forbedringer i jeres organisation, at I tør aflære jer nogle eksisterende vaner og metodikker og så indføre nye og langt mere effektive af slagsen. Og den øvelse handler ikke om at holde fokus.

Det kan godt lyde skræmmende at være ufokuseret, men forskningen fortæller os faktisk, at al innovation kræver, at man først sætter tempoet lidt ned for siden at kunne sætte det op igen. Hvis I således virkelig mener, at I ønsker innovation (og I ikke blot føler, at I SKAL sige det), så kræver det nyt blod udefra.

Jeg siger hermed ikke, at alle virksomheder skal forny sig og være innovative, men hvis man først har besluttet det, så skal man også gøre noget ved det.

Der er så mange måder at gøre det på i praksis, og der er delte meninger i forhold til, hvorvidt den bedste løsning er eksterne konsulenter (friske og udfordrende øjne), ansættelsen af ’utilpassede unge’ eller etableringen af de såkaldte inkubatorer eller accelerator, men uanset hvad, så forudsætter virkelige transformationer og innovationer sådanne ’fremmedlegemer’.

Innovation er nye hjerner og tænkning i både bogstavelig og overført forstand, og når chefredaktøren kritiserer DSB for at slå en stilling op som ”Innovationsrebel”, så er det faktisk en ganske misforstået kritik. DSB har med deres ønske om at hente rebeller ind udefra vist, at man også som gammel kæmpe kan tænke nyt.

Derudover gælder det for DSB, som det gælder for alle læserne af Computerworld, at hvis vi mener vores ord omkring digitalisering og innovation, så har vi brug for en kultur og ikke blot en strategi. Vi skal lave færre powerpoints og flere eksperimenterne.

Medarbejdere skal rystes i deres grundvold, og nye skinner skal lægges for, at I kan finde jeres næste potentielle cashcow. Det er og bliver virkeligheden uanset, om jeres destination så måtte være at levere endnu bedre cloud-løsninger, state-of-the-art-software eller ganske enkelt tog-til-tiden.

Indlægget På sporet af innovation blev vist første gang den Jonathan Løw.

Jeg er i disse måneder i gang med at bygge en ny virksomhed i samarbejde med en mangeårig samarbejdspartner og ven. Kort fortalt kommer vi til at forny den måde, virksomheder kan anvende LinkedIn og andre sociale medier på, igennem en kombination af dygtige tekstforfattere og kunstig intelligens.

Mit blogindlæg handler imidlertid ikke om denne virksomhed, men om at jeg i processen med at skabe endnu en virksomhed er blevet meget bevidst omkring, hvorledes vi har brug for flere typer af hjerner for, at innovation og udvikling bliver virkelig god og succesfuld hos både startups og mere etablerede selskaber.

Min makker Anders og jeg deler mange af de samme værdier og humor, men vi er også modsætninger på en række områder, og vores makkerskab kan vel bedst beskrives således, at jeg er typen, der bygger flyet, mens Anders nærmere er ham, der kommer op med idéen til faldskærmen.

Nogle vil måske så tænke, at jeg er den kreative og positive af os, mens Anders og den forsigtige og negative, men sådan er det ikke. Pointen er blot den, at fremtidens succesfulde virksomheder i høj grad har brug for begge kompetencer og mindsets.

Jeg lever lige p.t. af at hjælpe virksomheder med dels at forstå innovation, digitalisering og disruption og dels at gøre det jordnært og handlingsorienteret. Her oplever jeg ofte, at man i virksomhederne tænker, at de kreative hjerner bør sidde med forretningsudvikling, mens de mere logisk tænkende placeres i finance eller administration. Det er imidlertid langt fra altid en god idé.

Evnen til at kunne tænke både i fly og faldskærm er væsentlig at have repræsenteret i alle organisationer og forretningsenheder, for ”flyvemanden” vil oftest være overoptimistisk og glemme detaljernes betydning, mens ”faldskærmskvinden” kan gå hen og misse de store linjer og potentialer. Tilsammen gør de imidlertid hinanden stærkere, og man kunne med fordel tilføje endnu en kompetence og gøre det til en trio i form af personen, der kommer op med idéen til flymaden.

Set ud fra et markedsperspektiv er der ganske langt imellem, at vi oplever nye virksomheder som Airbnb, der opfinder egne kategorier og skaber markeder, som ikke fandtes i forvejen. Det er dem, man kunne kalde flyskaberne.

Som oftest bygger vi herhjemme selskaber, der identificerer en god forretning i at levere produkter eller services rundt omkring ”den store idé”. Det kunne være den førnævnte flymad, eller det kunne være en iværksætter, der tænker, at flymaden vel også bør suppleres med en kop varm kaffe. Og så kunne det være den bæredygtigt tænkende entreprenør, der tilføjer en teske, som er lavet af sukker og opløser sig selv i kaffen. På den måde sparer man plasticbestikket og skaber samtidig en god business på det.

Sådan er det nemlig også at tænke innovation og udvikling anno 2018. Når alle skriger disruption, så vil virkeligheden nærmere være den, at nogle få spillere bliver dem, der opfinder det nye fly eller det nye Airbnb for den sags skyld.Det er muligt, at det så også bliver disse helt store spillere, der går hen og bliver såkaldte unicorns, men vi lever som land fint foruden, hvis vi i slipstrømmen på disse lykkes med at få skabt i hundredvis af sunde og solide vækstvirksomheder, der tænker sig selv ind i forhold til flyskaberne.
Vi kommer dog kun til at få skabt denne nødvendige slipstrømsvækst, hvis der ude i de enkelte organisationer sidder både skaberne af flyet, flymaden og faldskærmen.

Har I alle disse tre kompetencer repræsenteret i jeres virksomhed, og husker I at få dem bragt i spil sammen?

Tags: forandring - forandringsledelse - innovation - innovationskultur - innovationsledelse - mindset - udvikling

Del dette: [addtoany]

Jonathan Løw

Serie-iværksætter & foredragsholder

E-mail:
nysgerrig@listenlouder.dk

Telefon:
28 78 54 50

BOOK NU

Kategorier

• Autenticitet
• Bøger
• Branding
• Disruption
• Elitesport
• Find dit hvorfor
• Innovation
• Investering
• Iværksætteri
• Lean startup
• Ledelse
• Lyt højere
• Markedsføring
• Mindset
• Networking
• Nyheder
• PR
• Stress
• Trends

Indlægget Flyet, flymaden og faldskærmen – om fremtidens udvikling og innovation blev vist første gang den Jonathan Løw.

Maskinlæring regnes som én af de vigtigste og mest højaktuelle teknologier netop nu. Selvom ordet bruges i flæng, så oplever jeg også mange, der har svært ved at forstå idéen bag, anvendelsesområderne samt hvordan det fungerer i praksis.Lad mig derfor give dig en kort introduktion til dette super spændende og væsentlige område…

Definition

Maskinlæring handler om at give computere evnen til at lære uden, at de er specifikt programmeret. Det betyder, at vi over de kommende år vil se en eksplosion i antallet af maskiner, der kan lære uden menneskelig indblanding.

Idéen bag

Maskinlæring baserer sig på systemer og algoritmer, der kan lære via større mængder data og derigennem komme med forudsigelser. Eksempelvis kan maskinlæring forudsige trafikmønstre i travle trafikkryds. Det sker ved, at man har et program, som kan afvikle maskinlæringsalgoritmer, der indeholder data omkring tidligere trafikmønstre og, ved at have lært denne data, bedre kan forudsige fremtidige trafikmønstre.Tilsvarende kunne det være alt fra at detektere, hvorvidt en given plet på huden er kræft eller et forstadie til kræft, eller hvorvidt et givent objekt vil kunne flyve eller ej.

 

Historisk baggrund

Maskinlæring er nært beslægtet med kunstig intelligens (AI) og hører under, hvad man indenfor fagverden vil betegne som ’computer science’. Også AI interesserer sig for at genkende mønstre samt lære computere at lære. Historisk set var fokus indenfor AI centreret omkring computere, der kunne lære ved hjælp af data, men i løbet af 1980’erne blev maskinlæring en selvstændig del adskilt fra AI, fordi maskinlæring har et meget klart fokus på en logisk og vidensbaseret tilgang.I løbet af 1990’erne begyndte maskinlæring at vinde yderligere udbredelse, og statistik-baseret research, sandsynlighedsberegninger og mønstergenkendelse blev stadigt mere centrale dele indenfor maskinlæringen. Det betød også, at maskinlæring ændrede sig fra at handle om at opnå decideret kunstig intelligens til at tackle mere praktiske problemer og udfordringer.

Sådan fungerer maskinlæring

Maskinlæring kan udføre forskellige former for opgaver, der er beslægtede, men samtidig forskellige.
Såkaldt hjulpet maskinlæring handler om at forstå forskelle i data. Eksempelvis kan computeren lære at skelne imellem en hund og en kat ved, at man først sætter en label på henholdsvis ’hund’ og ’kat. Dvs. forklarer algoritmen at objektet, når det ser sådan ud, er en hund. Dette kaldes også ”labelling”, og det var historisk noget, mennesker gjorde manuelt for at kunne sikre en høj datakvalitet.

Maskinlæring kan imidlertid, ved at lære forskellene, klassificere nye input og tilføre disse labels baseret på tidligere data. Denne teknologi bruger man eksempelvis i virksomheden Blue River Technologies, hvor man har lært systemet at skelne forskellige former for afgrøder og ukrudt fra hinanden baseret på den samme logik.

En anden måde, maskinlæring kan fungere på, er den uhjulpet maskinlæring. Her forsynes maskinlæringsalgoritmen med store mængder af data om et givent objekt – eksempelvis den førnævnte hund. Ved hjælp af denne data kan systemet skelne fx hunden og katten fra hinanden ved at opsætte to grupper, der hver især har nogle fælles karakteristika som samler billederne. Her arbejder man altså ikke med at give objekterne ”labels” og så lære systemet at sortere ud fra disse labels, men fokuserer i stedet på karakteristika og beder algoritmen beregne sandsynligheden for, at et givent objekt tilhører kategorien ”hund” ud fra disse. Et tredje maskinlæringseksempel er reinforced maskinlæring. Det kunne være det velkendte eksempel med computeren, der bliver rigtig god til at spille skak. I dette eksempel forsyner man algoritmen med oplysninger om, hvorvidt et givent spil skak blev vundet eller tabt. Algoritmen kender ikke alle træk i det givne skakspil, og den ved ikke, hvorvidt det givne træk var godt eller skidt. Den ved kun, hvorvidt spilleren vandt eller tabte. Ud fra disse oplysninger kan algoritmen efterfølgende spille en lang række spil skak og herigennem lære, hvornår givne kombinationer af træk ender med det ønskede resultat. Træner den længe og hurtigt nok i dette, ender den med at kunne slå den russiske skaklegende Gary Kasparov.

Sådan kan man anvende maskinlæring i praksis

Maskinlæring vil blive langt mere udbredt, end vi lige nu kan forestille os, og indenfor relativt kort tid. Eftersom maskinlæring er databaseret, og eftersom vi får stadigt flere data, og alt i fremtiden bliver forbundet til internettet (Internet of Everything) og med hinanden (Internet of Things), bliver også behovet for maskinlæringen stadigt større. Maskinlæring vil i praksis kunne bruge alle disse data til at udvikle forudsigende modeller til at guide os i vores beslutninger og foretage smarte valg. Det kunne være tilfældet i alt fra at klassificere DNA til økonomiske modeller, genkendelse af svindel, medicinske diagnoser, bedre søgemaskiner, software til at genkende tale osv. Kun fantasien sætter i princippet grænserne.

Tags: ai - computer science - disruption - internet of things - IoT - jonathan løw - kunsting intelligens - listen louder - machine learning - maskinlæring - reinforced learning

Del dette: [addtoany]

Jonathan Løw

Serie-iværksætter & foredragsholder

E-mail:
nysgerrig@listenlouder.dk

Telefon:
28 78 54 50

BOOK NU

Kategorier

• Autenticitet
• Bøger
• Branding
• Disruption
• Elitesport
• Find dit hvorfor
• Innovation
• Investering
• Iværksætteri
• Lean startup
• Ledelse
• Lyt højere
• Markedsføring
• Mindset
• Networking
• Nyheder
• PR
• Stress
• Trends

Indlægget Forstå maskinlæring på 5 minutter blev vist første gang den Jonathan Løw.